Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Forslag til lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Så blev havnedirektøren sur……
Modstand fra to giganter i erhvervslivet. Træls!
Det fremgår af en artikel i Stiftidende fra d. 2. Marts
Havnedirektørens primære argument er, at kritikerne ikke har forstand på havnedrift og ikke har sat sig ind i havnens behov for udvidelse.
Hans næste argument er, at det er kritikkernes skyld, havnen bliver nødt til at udvide. At blandt andet varer til Arla og Dansk Supermarked er årsagen for behovet for udvidelsen. .Dette frabeder begge direktører sig.
Havnedirektøren mener tilsyneladende at synshallen skal ligge midt ude i Århusbugten, da flere tusind lastbiler ellers ville skulle køre i land for at blive synet. Det må forståes sådan, at flere tusind lastbiler bare kører rundt på havnen i ring. De er aldrig på E45, hvor en synshal også kunne ligge.
Havnedirektøren virker nærmest hysterisk over at møde modstand fra erhvervslivet. Det virker som om høringsfasens mange bekymrede indlæg kunne ignoreres, indtil erhvervsfolk med indflydelse meldte sig på banen.
Borgmesteren udtaler sig også og smider også skyldkortet. Nu er det Aarhus Ø’s skyld, at havnen mangler plads. Men hov…det er kort er brugt een gang allerede. Havnen og kommunen har tjent formuer på at sælge jorden, som Ø er bygget på og derefter er havnen blevet udvidet big time på den baggrund. Noget med 4 kilometer ud i bugten.
Jeg læser Arlas og Dansk Supermarkeds forslag om at revurdere havnens behov, og sætte sig sammen med gode folk fra kritiske grupper og så brainstorme projektet, som et velovervejet og sagligt forslag. Tænke Grenå havn ind, og sætte ikke havnerelaterede virksomheder i land.
Hvis havnen ikke kan udvide, er opgaven at rationere med pladsen og så fortætte. Inde på land kan man stable 550 mennesker sammen i en boligblok, hvor der før var 9 villaer.
Det hedder fortætning og det kan havnen lære af. Det går borgmesteren og byrådet rigtigt meget ind for. De kan nok hjælpe havnen med at forstå konceptet
Havnens perspektiv bør være, at det er umuligt at udvide og så indtænke løsninger for pladsproblemer ud fra det perspektiv.
Mennesker i den situation tænker ofte meget meget kreativt, så det løser havnen nok, hvis de bare tager det rigtige perspektiv. Det er danish for progress.
Det er alt for nemt at stjæle Århusbugten. Bugten er ikke havnens ejendom og skal ikke blive det. Hvor der er vilje er der vej, så RETHINK, det har Aarhus tidligere heppet på.
Download høringssvar som pdf