Aarhus er en smuk by – mest af alt fordi den ligger så smukt ved havet. Hvis vi murer havet til, forsvinder skønheden og det særlige ved Aarhus. Kan værdien af naturen, herlighedsværdien ved marsvin i bugten, udsigten til Mols gøres op i kroner og ører?

Vi har så lidt natur tilbage i Danmark. De kommende generationer vil lide under vores valg, hvis vi ikke beskytter den.

Havnen og Aarhus kommune vil være bæredygtige men i forslaget står der at etableringen vil medføre et stort klimaaftryk. Hele projektet fastholder gammeldags tænkning og ikke visionært og grønt, som er dét, der i den grad er brug for nu. Vi skal stoppe med at transportere ting til den anden ende af verden, fordi det er billigere at få dem pakket der! Vi er nødt til på mange områder at tænke langt mere lokalt.

Beskyt Aarhus bugten og det fælles bedst har lavet et stort stykke arbejde, hvor de bl.a. kommer med forslag til hvorfor og hvordan det er vigtigt at genoverveje alternativer, inden man ødelægger så vigtig del af Aarhus ansigt og påfører miljøet skade.
De skriver bl.a.:

Appel til byrådspolitikerne
Der ligger et meget stort ansvar på politikernes skuldre ved behandling af denne sag. Omstændighederne ved behandlingen er helt urimelige. Derfor skal de tænke sig særdeles godt om.
Det må kræves at politikerne får mere tid til sætte sig ind i sagen. 1.000 siders miljørapport og 200 siders lokalplan er jo ikke noget man kan overskue ved et par møder. Aarhus Havn vil gerne have denne behandling igennem i en fart, hvilket er urimeligt. Tag jer god tid !
Der må kræves nye og retvisende visualiseringer således at politikerne kan få et reelt vurderingsgrundlag.
Der skal udlægges en markering i bugten som viser hvor langt ud stenmolen vil komme.
Det er da ikke for meget forlangt!

Fremtiden
Den ønskede udbygning af havnen peger 30 til 40 år frem. Hvordan verden ser ud om så mange år er vanskelig at vide, men havnens ønsker baserer sig på den verden vi har haft, og ikke på den verden vi blive nødt til at skabe. Klimaforhold, global transportlogistik, co2udledninger og meget andet bliver den nye verden. Aarhus Havn fortæller en historie om klimaneutralitet og bæredygtighed, men det går jo helt skævt hvis man regner på de klimaomkostninger der er forbundet med udførelsen af projektet.
I fremtiden vil containerterminalen sikkert blive delvis automatiseret og derfor delvis ubemandet. Det betyder også at arealerne kan udnyttes væsentlig mere effektivt. I takt med omstillingen til grøn energi vil importen af fossile brændstoffer falde væsentlig. I samme forbindelse vil importen af træpiller og flis forsvinde da de i fremtiden ikke vil blive betragtet som grøn energi. Der importeres stadig kul over Aarhus Havn. Det vil naturligvis forsvinde indenfor den nærmeste fremtid.

Landbruget står overfor store forandringer, idet det skal gennemgå en omlægning til større bæredygtighed og mere økologisk drift. Samtidig må man forvente at flere arealer tages ud af drift pga. ønsket om mere vild natur i Danmark. Det betyder således, at importen af kunstgødning vil falde og – ikke mindst – at importen af foderstoffer fra bl.a. Sydamerika vil blive reduceret. Det vil ske fordi man om nogle år vil kunne producere protein af græs. Det kan produceres i Danmark og man undgår den store transportudgift og Co2 udledning som i dag er forbundet med importen fra Sydamerika.

Alle disse eksempler vil jo ikke resultere i mere vækst i Aarhus Havn. Tværtimod. I havnens baggrundsmateriale som jo danner grundlag for udvidelsen er der på alle parametre tale om vækst. Det harmonerer jo ikke med den fremtid vi kigger ind i. Når havnen nævner at der er et behov for mere havneareal er det jo fordi havnen vil vækste, ikke fordi det er nødvendigt, men fordi den vil tage markedsandele fra andre havne. Det er en gammeldags tankegang og denne vækst sker på bekostning af byens enestående placering og på borgerens muligheder for adgang til strande med udsigt til Mols.

Alternativer
Det kan undre, at man bruger så mange resurser på projektet uden at man i forvejen har ”stukket en finger i jorden” for at finde en løsning som også byens borgere kunne leve med. Naturligvis kan ikke alle meninger realiseres ind i et så omfattende projekt, men jeg erindrer ikke at der på politisk niveau og i organisationer har været drøftelser om omfanget og nødvendigheden. Det er et meget uheldigt signal at sende et så stort projekt ud i høring, når man har fornemmelse af at det hele er ”klappet og klart”. Det må være dybt frustrerende som byrådspolitiker at få præsenteret et miljøprojekt med over 1.000 sider og et lokalplansforslag på 200 sider. Det bliver så behandlet som et punkt på et byrådsmøde på lige fod med småt som stort. Det er et projekt som man reelt ikke vil diskutere. Man kan undre sig over at byens borgmester vil være det bekendt. Han sidder som formand for havnens
DER BØR undersøges alternativer således at man kan have et bedre belyst grundlag.
Der kunne sagtens have været udarbejdet nogle alternativer som ikke ville være så omfattende. Man kunne f.eks. opprioritere containertrafikken og nedprioritere de varegrupper som der fremover vil blive mindre af. Landarealerne kunne godt i et vist omfang kunne øges, men behovet for et yderligere havnebassin er ikke dokumenteret. Man kunne jo også diskutere om man skulle samarbejde med andre havne og få fordelt de forskellige varegrupper imellem sig. Det vil jo give god mening i en overordnet landsplanlægning, men man har åbenbart den holdning at alt skal samles i Aarhus, selv med voldsomme omkostninger for byen ift. miljø og natur.

Havnestrukturen og politikerne.
Aarhus havn er en kommunal selvstyrehavn. En mærkelig konstruktion som igennem mange år hvor byggerier og udvidelser altid har fået en meget hurtig behandling, og ofte lige under radaren. Det samme er jo tilfældet her, hvor man reelt vil have vedtaget en lokalplan som dækker et område svarende til 240 fodboldbaner. En sådan stor udvidelse burde jo indgå i kommuneplanen og dermed også i en større sammenhæng. Kommuneplanen indeholder meget lidt om havnen, idet havnen jo ikke er byen!! Dog står der i kommuneplanen om kysten: Kysten er med til at gøre Aarhus attraktiv og planlægningen skal derfor beskytte de landskabelige værdier, naturkvaliteterne og de rekreative interesser der knytter sig til kystområdet…. Disse værdier skal sikres og udvikles. – og det er jo ikke det man gør!

Borgmesteren er formand og der indgår yderligere to politikere i bestyrelsen. Det er en usund demokratisk konstruktion. Vi har indenfor de senere år oplevet hvordan store byggerier i princippet er godkendt hos borgmesteren og nogle embedsmænd, således at beslutningen er taget langt før sagen bliver forelagt byrådet. Det er en handling som har megen vrede i befolkningen, og det er jo det samme som sker her. Sagen er politisk godkendt lang tid før sagen kommer til offentligheden. I virkeligheden er borgmesteren inhabil i behandlingen af sager som vedrører havnen.

Arbejdspladser
Det eneste argument som vores borgmester han anvendt i forbindelse med udvidelsen af havnen er: Arbejdspladser. Selv om Aarhus praler med at være den største havn så er den kun den 3-bedste til at skabe jobs på trods af, at man allerede i dag råder over meget større havnearealer end Aalborg og Fredericia.

Der ses INGEN sammenhæng mellem havneareal og antal arbejdspladser:
Aarhus havn råder allerede over 280 Ha og ønsker nu yderligere 103 Ha
Fredericia havn råder over 108 Ha, og de har etableret et ”Dry Port” ved Taulov – helt i tråd med regeringens ønske om at havne dækker deres arealbehov ved landarealer.
Aalborg Havn råder over 41 Ha.

Det Fælles bedste har undersøgt Klimaaftryk:
HAVNEUDVIDELSEN MEDFØRERE STORE EKSTRA UDLEDNINGER
Anlægget af den nye havn vil ifølge Miljøkonsekvensrapporten fra COWI betyde udledning af ekstra 170.000 tons CO2. Det kommer fra udledningerne ifm. transport af sand, sten, jord og øvrige råstoffer, brugen af maskiner og øvrigt udstyr.
Udledningerne fra al den beton og stål, som medgår til opførelsen af havnearealerne er dog ikke med i denne beregning, da dette produceres uden for Aarhus Kommune, og derfor ikke medregnes (scope 3).

De 170.000 tons C02 svarer til 60% af Egholmmotorvejens anlægs-udledninger på 292.000 ton CO2 eller 50% af Lynetteholms anlægs CO2-udledninger på 350.000 tons CO2.
Det var bl.a. de udledninger, der var så store, at Benny Engelbrecht mistede sin ministerpost i forsøget på at hemmeligholde dem.
Allerede selve anlægget af havnen svigter med andre ord byens og kommunens CO2-mål. I stedet for at reducere udledningerne, øger man dem.
Alene dét betyder, at man ikke kan nå nuludledning i 2030 – eller for den sags skyld i de følgende årtier. Hvis man gennemfører havneudvidelsen.

To spørgsmål i den forbindelse:
1. Hvor alvorligt tager Aarhus egentlig sit eget mål om nul-udledning i 2030? – har man overhovedet regnet på det?
De samlede udledninger fra anlæg af havnen er 170.000 tons CO2. Det svarer til 6.800 tons per år i anlægsperiodens 25 år. Til sammenligning havde Aarhus Kommune som koncern samlet set en udledning på 31.300 tons i ét år, 2020.
Anlægget af havnen svarer med andre ord til 21% af kommunens samlede udledninger årligt i 25 år.
Men når kommunen går efter 0 tons udledning, så skal den altså finde et minus på 6.800 tons om året fra 2030, hvor kommunen ifølge sit eget mål skal nå nul, og små 20 år frem indtil anlægsfasen er slut.

2. Hvordan vil Aarhus Kommune finde en sådan besparelse i et 0-budget?
NÅR HAVNEN TAGES I BRUG, GÅR DET DA HELT GALT MED DE KLIMASKADELIGE UDLEDNINGER
Når havnen efter anlægsfasen tages i brug vil det ifølge Miljøkonsekvensrapporten fra COWI resultere i EKSTRA 1000 kommercielle skibe årligt, heraf ekstra knap 400 containerskibe.
I dag udleder hvert eneste containerskib årligt som en middelstor by på 60.000 beboere (om fremtiden, se nedenfor).
Hertil kommer flere krydstogtskibe, der hver især udleder som en mindre by på 6-8.000 indbyggere. Og formentlig flere Molslinje-afgange, der allerede i dag står for 3800 anløb til havnen årligt, dvs. 7.600 ind- eller udsejlinger.
Havnens ibrugtagning forventes ifølge VVM-rapporten at resultere i 4.230 flere køretøjer døgnet rundt. Heraf 2800 ekstra lastbilkørsler med varer, hver eneste døgn, året rundt. Det svarer til en lastbil i minuttet.
Havneudvidelsen vil medføre forøgede godsmængder. Det er selvsagt hele ideen med havneudvidelsen at give plads til en betydelig forøgelse af godsmængderne. Konkret forventer COWI årligt ekstra 5,5 mio. tons gods, hvilket svarer til godt 50% forøgelse af godsmængden.
De 5,5 mio. tons ekstra varer rummer alle indlejret CO2, som stammer fra deres produktion. Det vil sige fra råstofudvinding, transport, produktionsprocesser, maskiner, bygninger osv. der alle sammen hovedsagelig anvender olie, kul eller gas (globalt er det mindst 80%), og som alle bruger klodens sparsomme ressourcer, og hvis lange transport på skibe eller lastbiler udleder CO2.

De øgede godsmængder svarer derfor til ekstra mængder af indlejret CO2. De er med andre ord et udtryk for et øget klimaaftryk, der er begrundet i vores forbrug af disse ekstra varer.
Kilde: Alle tal er hentet fra Miljøkonsekvensrapporten på 678 sider og dens 1400 siders bilag. Rapporten er bestilt af det private firma, Havnen, ved det private konsulentfirma COWI og har kostet ca. 15 mio. kr.
Konsekvenserne: Flere varer med indlejret CO2, flere biler og lastbiler samt containerskibe m.v. – det vil tilsammen resultere i enorme ekstra CO2-udledninger. Hertil kommer så mere industri og flere bygninger på havnen.
Konklusion: Havneudvidelsen vil i sig selv vil umuliggøre, at Aarhus når nuludledning. Hverken i 2030, i 2040, 2050 eller nogen af de følgende årtier. Der er kun tale om øgede CO2-udledninger.


Hvis havneudvidelsen bliver realiseret – er det irreversibelt. Det kan ikke rulles tilbage.

Dette er en ekstrem vigtig beslutning, som kræver grundighed og tid til at belyse alle aspekter ordentligt!
Jeg opfordrer på det kraftigste til at en så vægtig sag ikke hastes igennem!
Mvh, Mette Aakjær