Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Indsigelse mod havneudvidelsen
Havneudvidelsen bør ikke få konsekvenser for den fantastiske sammenhæng vi har i Aarhus mellem byen, skoven og havet, som jo er helt specielt for Aarhus. Et vartegn vi ikke må gå på kompromis med. Den vil ødelægge det unikke, som alle aarhusianere, turister og gæster dagligt har glæde af hele året rundt.
Udvidelsen, som skal være med til at fastholde og udvikle Aarhus' erhvervsliv, skal findes andetsteds, og her er det vigtigt at lytte til netop de store internationale virksomheders holdninger.
Det er vigtigt at bevare den "grønne og blå natur" til gavn for både dyrelivet, havmiljøet, klimaet samt de rekreative områder. Ødelægger man først det, er det uigenkaldeligt. Håber at Aarhus' politikere tænker sig om - også når det gælder en grøn fremtid.