Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Nej tak til havneudvidelse af Aarhus havn

Aarhus havn skal ikke være større!

En havneudvidelse vil for altid ændre hhv. havmiljø, natur og by til det værre, når der tusindvis af lastbiler dumper 5,6 mio. kubikmeter relativt forurenet jord & byggeaffald direkte i bugten. Hvordan kan de ansvarlige politikere forsvare at foretage denne udvidelse, når Aarhus bugten i forvejen ikke kan opfylde vandrammedirektivet, og når der de sidste mange år igen og igen er blevet gjort opmærksom på, at økosystemer er på kanten af kollaps, og at liv & fiskeri er i stærk tilbagegang?

Så sent som i 2020 sendte over 20 foreninger og organisationer et åbent brev til daværende fiskeriminister, for at udtrykke deres bekymring om dette, for ikke at tale om den nuværende kritik fra erhvervsfiskere såvel som Danmarks sportsfiskerforbund. De fleste mennesker med bare en lille smule indsigt i dette spørgsmål, er enige om at det er en tåbelig ide at foretage en havneudvidelse med en så massiv påvirkning af havmiljøet, når det man burde gøre, var at arbejde på en genopretning af havmiljøet og dets økosystemer.

Hvordan kan det desuden forsvares at foretage denne udvidelse over for den almindelige Aarhusianer, hvis dagligdag påvirkes via øget trafik, larm & forringet udsigt til naturen for altid, for ikke at tale om risikoen for forringede badestrande hele vejen fra Tangkrogen til Ballehage grundet partikelforurening fra det dumpede materiale under udbygningen såvel som risikoen for endnu mere stillestående vand, og de dertil relaterede problemer med øget nærringsindhold og tang til følge?

Jeg syntes at det er chokerende og frygteligt at så relativt få mennesker og private virksomheder, som der har været involveret i planen om denne havneudvidelse, skal kunne få lov til at lave så permanente og betydningsfulde ændringer på vores alle sammens by, natur & miljø. Ændringer som ikke vil kunne tages tilbage, og som vil påvirke generationer mange år fremefter. Alt sammen blot for at vi kan efterkomme en håndfuld private virksomheder, og politikere som ønsker vækst i netop deres by, netop nu.

Det er gentagne gange blevet påpeget at der findes alternativer. Eksempelvis kan den eksisterende plads omstruktureres, andre havne kan udbygges til at varetage opgaven, eller en ny havn kan bygges et andet sted, hvor den påvirker natur, mennesker og miljø i mindre grad.

Denne havneudvidelse harmonerer ikke med en verden som miljømæssigt allerede er presset til det yderste, og med en global mål omkring bæredygtighed og om at nedbringe CO2 udledningen. Lad os prioritere de mennesker som bor i byen og vores børn, så de fremtidige generationer kan få glæde at ”byen ved havet”, og en ren Aarhus bugt, til gavn for natur og miljø. Forkast denne plan, før det er for sent!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jonas Lesak Jensen

Indsendt

03/03/2022 10:59

Sagsnummer

HS0420776

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00