Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Nej tak til havneudvidelse

Nej tak til havneudvidelse.

Der er så meget på spil med planerne om en kommende havneudvidelse. Vi står i en klima- og ressourcekrise, hvor den nyeste IPCC rapport netop endnu engang tydeliggøre, at hvert eneste lille nøk op på temperaturskalaen vil ramme os hårdt. Derfor handler det ikke om at bruge flere ressourcer for at bygge nyt og større, men at bruge eksisterende ressourcer klimasmart og bæredygtigt.

Det er svaret på den grønne dagsorden, vores regering er i spidsen for, fx i den nyligt lancerede Regeringens Handlingsplan for Økonomisk diplomati, der med sin tredobbelt bundlinje også understreger, at vækst skal være grøn og bæredygtig. Som der står: ”Vi vil give en mere bæredygtig og retfærdig verden videre til vores børn. På den måde passer vi bedst på Danmark”.

Så hvordan kan vi bruge det eksisterende smartere til at skabe grøn og bæredygtig vækst, og dermed være et eksempel til efterlevelse for resten af verden?

Vores udfordringer skal løses med respekt for vores generationsansvar. Måske er det i lige så høj grad vores børn, der burde have en stemme ind i debatten om en havneudvidelse, for det er dem, der kommer til at leve med de negative konsekvenser. Og mon ikke, de vil ryste på hovederne af vores hovedløse jagt på en vækst, der er defineret på fortidens tanker om udvikling – en vækst, der lige nu sker på bekostning af klimaet og har negative konsekvenser på meget langt sigt.

Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn risikerer desuden at ødelægge vandkvaliteten i den hårdt pressede Aarhus Bugt til stor skade for dyre- og planteliv - og for Østjyllands borgere og turister. Planerne om at grave havneslam, der indeholder giftige tungmetaller op fra havneområdet og flytte forureningen til Fløjstrup Strand virker uansvarlige og helt ude af trit med den klimaindsats, der skal gøres over de næste år. Forurenet havnebund bør renses, ikke dumpes andre steder i havet – tilsvarende vil jo aldrig ske på land. At forureningen er under vandet, hvor vi ikke kan se den, fritager os ikke for ansvar for at rydde op. Ellers gentager vi bare Chiminovas synder i Aarhusbugten.

Udviklingen af Aarhus Kommune og Aarhus by skal ske på nogle vilkår, som vi kan stå inde for både nu – hvor vi driver udvikling i retning af en grøn og bæredygtig dagsorden, og i fremtiden, hvor vi giver resultaterne af vores indsatser videre til vores børn og børnebørn.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Klaus Gunnestrup

Indsendt

03/03/2022 11:23

Sagsnummer

HS4630731

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00