Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Høringssvar vedr. FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 1163 - UDVIDELSE AF AARHUS HAVN
Bemærkninger til FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 1163 - UDVIDELSE AF AARHUS HAVN.
Lokalplanen bør IKKE vedtages af en række årsager.
- Kraner på 144 m, siloer på 50 m, der sammen med mole vil blokere for udsigten til havet og Mols. Det vil altså ødelægge den idyl og udsigt, der pt. er i området på og omkring Tangkrogen.
- Transport gennem byen af jord, sten, grus og byggeaffald til at opfyldning af havområde. Dette vil for de første to etaper strække sig fra 2024 til 2050. Det vil altså medføre et markant øget pres på den aarhusianske infrastruktur, der i forvejen er presset af tung trafik. Desuden må det forventes, at transporten også vil medføre en ikke ubetydelig gene ift. støv, mudder, mv., der vil lægge sig i hele området, hvor disse lastbiler kører igennem. Det er uacceptabelt.
- Aarhus Havn mener udvidelsen er eneste mulighed på trods af at mange virksomheder på havnen ikke har havnerelateret aktivitet. Flere steder på havnen findes MANGE virksomheder, der INTET havnemæssig drift har - hverken aktuelt eller fremtidigt. Den pragmatiske løsning må alt andet lige være at finde en løsning med udnyttelse af det eksisterende havneareal.
Der er med andre ord ingen dokumenterede fordele ved det nye havneprojekt. Der er tale om en havneudvidelse, der vil have store konsekvenser for nærområdet, og de få (udokumenterede) fordele ved selve udvidelsen vejer på ingen måde op for de konsekvenser, som det vil have for nærområdet.
Download høringssvar som pdf