Høringssvar til Lokalplan NR. 1163 - udvidelse af Aarhus Havn


Ta' en puster Aarhus – sæt havneudvidelsen på stand-by

Det foreliggende 'Forslag til lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn' bør skrottes eller som minimum stilles i bero til alternative løsninger er undersøgt til bunds.

Som indfødt århusianer med bopæl i Strandparken har det været skræmmende at følge Byrådets forslag til en for området altødelæggende havneudvidelse.

Det virker som om, man slet ikke har kendskab til den betydning, som det berørte område har for byens borgere - og besøgende turister for den sags skyld. Og hvilke følger og støjpåvirkning, etableringen får for beboerne i området. Jeg tænker her især på de nærmeste naboer til Tangkrogen – bl.a. beboere i Kildegården, i Skansepalæet, i Strandparkens 303 lejligheder, villaer og lejligheder på Strandvejen, i Marseliskvareret, på Marselis Boulevard og i alle de øvrige lejligheder og byhuse i den sydøstlige del af Frederiksbjerg.

Det er dog vigtigt at understrege, at Tangkrogen og promenaden mod skoven er et guldæg og altid har været et område, der tiltrækker alle byens indbyggere, og hyppigt benyttes, når århusianere med en gå-tur vil vise udenbys gæster, hvad det er, der gør Aarhus så unik.

Der er en grund til at Sculptures by The Sea indledes her, og i godt vejr er ruten altid tæt befærdet. Gå selv en tur på promenaden og se smilene hos det forelskede par, hundelufteren, nordjyske turister på vej mod Den Uendelige Bro, ja selv hos løberen, der nærmer sig sit mål med blodsmag i munden er der smil at spore – for her er smukt. Også om vinteren og i efteråret, når kolde østenvinde danner hvidt skum på toppen af de brusende bølger.

Hvis Lokalplan 1163 vedtages vil en ydre mole, der rager 3,2 meter over vandspejlet, dog ødelægge alt det smukke og hindre frit udsyn til Mols og Helgenæs, indtil du har passeret den uendelige Bro eller Ballehage. Og det er vel og mærke for altid.

Hertil kommer risikoen for, at den stærkt formindskede vandgennemstrømning i Tankrogen kan medføre stillestående brakvand og ophobning af tang med deraf følgende kraftig, dårlig lugt.

Kombineret med den ekstrem stigende trafik i såvel anlægs- som driftsfase, vil hele områdets herlighedsværdi være elimineret med et snuptag. Vil I virkelig stå inde for det?

Støj og støv i 20-30 år

Som nabo til havnen er det skræmmende – ja, nærmest angstprovokerende – at tænke på, hvilket inferno af larm, støj, støv og dieselos, som venter os de kommende år, såfremt lokalplan Nr. 1163 vedtages i sin nuværende form.
Det fremgår af materialet, at der kommer lugtgener når sedimentet flyttes, hvilket vil ske i anlægsfasen i perioden 2023-2032. Det beskrives også, at der kan komme støj og støv i hele anlægsfasen, men mængderne angiver man ikke. Det er et projekt der strækker sig over 20-30 år med hamrende pilotering og konstruktionsarbejde, hvor man forventer larm fra nedbankning af pæle og spuns mange timer i døgnet – i 30 år!

Det vil kunne høres vidt og bredt døgnet rundt – især på Frederiksbjerg men også i midtbyen og på Aarhus Ø. Hertil kommer trafikkaos og ekstra 260 lastbiler på gaden i døgnet i hele anlægsfasen, og jvf. trafikmodellen vil yderhavnsprojektet i driftsperioden øge antallet af køretøjer i området med 4.250 køretøjer i døgnet, hvoraf godt 2.800 af dem vil være tung trafik.

Så både etablerings- og driftsfasen bliver et støj- og støvhelvede, som vil gøre hele Frederiksbjerg-området lidet attraktivt at bo i og få inkarnerede århusianere til at rykke ud af byen – ud af kommunen.

For hvem vil bo på en byggeplads i 20-30 år? Og herefter bo i en by, der har smadret sit guldæg og herlighedsværdi: De åbne vidder ved Tangkrogen med udsyn over bugten mod Mols og Helgenæs.

Hvor er de alternative, visionære forslag ?
Med blot otte ugers høringsfrist og en bunke dokumenter der bl.a. omfatter 678 siders VVM rapport tællende 1400 siders bilag med et omfattende sæt af temaer, problemstillinger og mange tekniske beregninger, føler jeg mig som borger og bruger af, samt nabo til, Aarhusbugten både ignoreret ¬og indigneret. For hvem kan som lægmand afkode og gennemskue den voldsomme bunke af komplekse dokumenter?

Ved at følge debatten og deltage i diverse borgemøder, er der dog især nogle konkrete spørgsmål, der presser sig på: Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger?

I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav – inden man ødelægger Aarhusbugten for altid – at man søger løsningsmodeller, der ikke kræver en udvidelse af så voldsom karakter.

Det er iøjnefaldende, at der ikke peges på mere miljøvenlige, Co2-neutrale og visionære alternativer. Eksempelvis ved etablering af en Dry Port á la modellen i Taulov?

Og hvorfor forsøger havnen ikke at optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?

Desuden kan man med rette spørge, hvordan kan kommunen, som har en grøn vision, stå på mål for de miljø- og klimamæssige konsekvenser uden at komme med alternative løsninger?
Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger, hvor man eksempelvis læner sig mere op ad brugen af elektrificeret jernbanenet. Eksempelvis hvor containere læsses på selvkørende el-tog på havnen for at blive transporteret til en dry port tæt ved motorvej E45?

Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer? Går man en tur på havnen i dag, er der uudnyttede, store arealer på området. Og hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed? Er behovet for en udvidelse reelt?

Hertil kommer en lang række miljørelaterede spørgsmål til data i COWI-rapporten, som hverken borgere, forskere eller interesseorganisationer har haft mulighed for at få aktindsigt i. Sammenholdt med, at COWI-rapporten er bestilt og betalt af bygherren – Aarhus Kommune – betyder det, at tilliden til rapportens validitet kan ligge et meget lille sted.

Hele miljøkonsekvensen bør derfor undersøges igen – objektivt og til bunds. Indtil det sker, bør planerne om udvidelsen af Aarhus Havn stoppes og lokalpolitikerne i Aarhus Byråd bør læne sig tilbage, tage en puster og spørge sig selv: Gør Lokalplan 1163 egentlig noget godt for Aarhus? Eller skal vi lige sætte planen på stand-by og give tid til et alternativt skud?

Mvh.

Morten Fredslund
Strandparken 11, 1.tv.
8000 Aarhus C.