Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Den foreslåede udvidelse af Aarhus havn vil resultere i visuel og miljømæssig forurening - så nej til udvidelsen.
En udvidelse af havnen devaluerer de store og uerstattelige værdier, som Aarhus har i kraft af sin beliggenhed med den omgivende natur.
Vi har stor respekt for havnen med alle arbejdspladserne og de fine omsætningstal, men stop nu den evindelige og forældede snak om yderligere vækst og globalisering - vi er nødt til at mindske forbruget, så vi osse ad den vej kan bidrage til at indfri de erklærede klimamål.
Re-think terminalerne og udnyt eksisterende forhold på havnen og i Østjylland/Grenå i øvrigt, hvis der mangler lagerplads og etabler evt. dry port ifbm jernbanen fra havnen.
I forbindelse med at afvikle brugen af fossile brændsler, for at opnå den planlagte CO2-neutralitet, må der vel opstå plads på oliehavnen, som også kan benyttes?
Miljøkonsekvenserne
I 2022 må det absolut være no-go at opgrave slam med påvist giftigt indhold for blot at dumpe/klappe det et andet sted, til stor belastning for havmiljøet, som i forvejen er stærkt presset. Dumpning af slam medfører negative konsekvenser for både havmiljø og badegæster.
Desuden bliver det et nej til den ekstremt store CO2-udledning i anlægsfasen.
Udfordret demokratisk proces
Endvidere må det efterhånden være velkendt for hele byrådet, at rigtig, rigtig mange aarhusianere er voldsomt imod den udvidelses- og byggebegejstring som borgmesteren og mange byrødder repræsenterer. Hele den demokratiske proces omkring udvidelsen er ikke OK. Det er meget komplekse forslag, som aarhusianerne skal forsøge at tage stilling til på forholdsvis kort tid og derfor fremstår disse høringer nærmest som “skin-demokrati”.
Som borger sidder man (endnu engang) med fornemmelse af, at de fremlagte planer allerede er vedtaget og bare skal “køres hjem” lettest muligt.
Se indlæg fra advokat Louise Faber vedr den demokratiske proces/beslutningsgrundlaget
https://youtu.be/ZhEsBucFENY
Download høringssvar som pdf