Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Havneudvidelsesplanerne bør gentænkes
Klima og grøn dagsorden står i vinteren 2022 nu øverst på regeringens dagsorden - og tak for det.
Det ser ikke ud til at være sivet nedad til vores bys ledelse.
Havneudvidelsesplanerne stammer fra en tid, hvor klima og miljø ikke var i højsædet. Samfundet prioriteter ændrer sig hurtigt og dynamisk.
Ingen ville i dag placere en stor miljøpåvirkende erhvervshavn i en by med så besværlig adgang til bugten som Aarhus. Ingen ville i dag for alvor mene, at havnen er et økonomisk kardinalpunkt for en videnby som Aarhus.
Lad de jyske havne arbejde i fællesskaber og udnytte den kapacitet, som der er forvejen er rigelig af i Aalborg, Fredericia, Grenaa og Aarhus. Lav strukturer, der fremmer samarbejdet mellem de jyske havne og glem sognerådspolitikken.
Havnens lavteknologiske arbejdspladser kan ikke retfærdiggøre, at byen adgang til vandsiden ødelægges for altid.
Havnen bør udfordres til at finde langt bedre løsninger, i stedet for at havner dikterer byens liv og reducerer livskvaliteten for 100.000vis af østjyder, som bruger vandet og kysten til rekreativt formål.
Den tænkning, der ligger bag forslaget til havneudvidelsen er allerede forældet. Der må nytænkes.
Arla og Salling Group har i deres høringssvar vist, at erhvervslivet kan gå foran for en grøn dagsorden. Og respekt for det. Her bør for alvor lyttes.
Det er en ommer.
Download høringssvar som pdf