Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Undgå udvidelse af aarhus havn
Det er klart, at Aarhus Havn gennem tiden har været ukritisk overfor hvilke lejere, der har kunnet flytte ind på havnen under kategorien "havnerelateret virksomhed".
Dette betyder, der vil kunne frigøres betydelige havnearealer ved en stillingtagen til, hvem der uden problemer kan drive virksomhed i andre industrikvarterer.
Der skal investeres meget store beløb i en havneudvidelse.
Det foreslås her, at en del af denne investering i stedet bruges til at sikre byen mod farlige
virksomheder.
I dag findes, oliefabrikker og tankanlæg m.m., der udgør en risiko for de omkringliggende beboelser, kontorhuse og virksomheder. I vor nye "fagre verden" kan muligheden for terror, fx. i form af et droneangreb, let forvandle denne risiko til en katastrofe!
Det foreslås, at farlige virksomheder via en kompensation tvinges til at fraflytte havnen. Derved skaffes der mere areal til brug for de egentlige havneaktiviteter. Samtidig får byen fjernet en stor trussel. Når disse tiltag er gennemført , bør havnen lave en prioriteret plan for, hvilke aktiviteter der er plads til, og give afkald på den påtænkte havneudvidelse.
I 1970 var udsigten fra en tur ned ad Oddervej en åbenbaring af bugtens skønne horisont. I dag giver samme tur udsigt til en ualmindelig grim havneudvidelse med kulterminal, lagerbygninger og kæmpekraner.Den nu planlagte havneudvidelse vil, hvis den udføres, blive endnu langt mere ødelæggende for byens miljø og visuelle fremtoning.
Venlig hilsen
Bent G. Olesen, 29715075
Dådyrvej 1 a, 8270 Højbjerg
Mogens T. Wegener, 22441585
Højmarkvej 1, 8270 Højbjerg
Download høringssvar som pdf