Jeg er imod udvidelsen af Aarhus Havn. Jeg mener ikke at konsekvenserne for miljøet er ordentligt undersøgt og rapporteret. Klapning, kørsel, udbyggelse og hele ideen om at havnen skal udvides for at gøre mere forbrug mulig, stemmer ikke overens med Aarhus' ambition om at være klimavenlig og CO2 neutral om få år. Udvidelsen vil også have irreversbile effekter for udseendet af Aarhus og de rekreative områder. Der er andre havne i området såsom i Grenå, som kunne benyttes i stedet, men som nu står halvtomme hen, fordi de forventer at udvidelsen i Aarhus vil tage al trafikken, hvilket er et forfærdeligt spild. Klima, natur, berettigelse og behov er ikke ordentligt understøttet i de dokumenter vi nu har adgang til og generelt mener jeg ikke at der er behov for udbyggelse af Aarhus Havn.