Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Havenudvidelse - Nej Tak!
Vi siger Nej tak til havneudvidelse.
Aarhus er byen ved bugten, med den lange flotte kystlinje og den skønne udsigt til Mols – hvorfor skal dette rekreative område ødelægges, for byens borgere og de turister der kommer til byen.
Klimaet vil påvirkes i negativ retning med større udledning af Co2 og Aarhus kommune ønsker grøn omstilling og blive Co2 neutral i 2030, hvordan kan det ske, byggeriet og det større forbrug når havnen er færdig vil give større udledning.
Ligeledes vil der – både under og efter udbygningen – være en væsentlig højere støjforurening.
Dumpning af slam – indeholdende giftige tungmetaller og TBT ved Fløjstrup, Mariendal og Hjelm dyb – vil ødelægge havmiljøet.
Hvis havnen skal udvides er det alternative forslag fra byrådsmedlem Metin Lindved Aydin bedre, da det ikke vil tage den skønne udsigt fra hele kystlinjen, samtidig med at det kan udvides i etaper efter behov.
Ligeledes er der mulighed for samarbejde med Grenå Havn, der har havdybden til store containerskibe, der endda kan spare tid, når turen går nord om Skagen.
Download høringssvar som pdf