Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Stop havneudvidelsen
Jeg mener, at der bør være en mere tilbundsgående drøftelse om, hvad er det for en by Aarhus skal være i fremtiden. Skal Aarhus være en industriby med stor havnekapacitet, containerskibe og industriarealer, eller skal Aarhus være en vidensby med fokus på innovation, smart-jobs og bæredygtig udvikling.
Jeg mener det sidste, og jeg mener ikke, at en havneudvidelse bidrager til dét Aarhus, jeg kender. Selve anlægsprocessen vil være en katastrofe i sig selv, men den efterfølgende etablering vil gøre permanent skade på dét, som Aarhus kan; være verdens mindste storby med skoven og havet som nabo.
Få nu stoppet dem havneudvidelse - eller som minimum genbesøgt beslutningsprocessen - således der ikke træffes forhastede, irreversible beslutninger, men der i stedet træffes beslutninger på et sonderet og velbegrundet fundament.
Aarhus fortjener bedre.