Aarhus havns eksistensberettigelse er til stadighed at tilbyde konkurrencedygtig søtransport til danske borgere og virksomheder.
For at være i stand til at løfte denne samfundsvigtige opgave må Havnen sørge for til enhver tid at besidde den nødvendige kapacitet til at omsætte det gods og de passagerer som markedet efterspørger.
Økonomisk sund havnedrift er afhængig af, at kapaciteten er optimal, således at man ikke har for stor eller for lille kapacitet. For stor kapacitet resulterer i for store kapacitetsomkostninger (og dermed højere priser i markedet) og for lille kapacitet fører til køproblemer og heraf følgende nedsat serviceniveau og konkurrenceevne.
Havnens kapacitet til at omsætte en bestemt type varer opstår i en kombination kajlængde, havnearealer og godshåndteringsanlæg (bygninger og udstyr). Hertil kommer adgangsveje og sejlrender som ydre faktorer.
Som forvalter af kritisk infrastruktur er Havnen ansvarlig for at tilrettelægge en strategi, som sikrer, at den optimale kapacitet af kajer og havnearealer er til rådighed på kort og langt sigt. Under implementering af strategien er rettesnoren: ”not too much too early” og ”not too little too late”.
Kapaciteten af godshåndteringsanlæg tilvejebringes i et samarbejde mellem Havnen og de terminaloperatører, der har lejet sig ind på havnen for at drive deres forretning (containerterminaloperatører, bulkoperatører, pakhusoperatører, tankoperatører, færgeselskaber etc.). APM Terminals, Blue Water Logistics, Lundsøe Køl & Frys, DLG, Danish Agro og Molslinjen er eksempler på Havnens kunder/samarbejdspartnere.
I dette samarbejde må det naturligvis sikres, at eksisterende kajer og areal udnyttes optimalt ved brug af bæredygtige løsninger (både økonomisk-, miljømæssig-, klimamæssig- og socialt bæredygtige).
Den aktuelle havneudvidelsesplan er altså Aarhus Havns kapacitetsudviklingsplan for kajer og havnearealer.
Jfr. ovenstående er udbygningstakten afgørende og denne baseres på efterspørgselsprognoser og fleksibilitet.
I en meget omskiftelig tid er prognoserne usikre og indbygget fleksibilitet bliver desto mere vigtig.
Et særligt vilkår er behovet for at beskytte kajer og arealer mod bølgeangreb med omkostningstunge moler, som ikke indgår direkte i produktionsapparatet (ingen lejeindtægter). For at sikre fleksibilitet i kaj- og arealudbygningstakten må ydermolen lægges så langt ud i havet, at der bliver mulighed for at disponere indenfor planperioden, uden at skulle flytte molen længere ud igen. Fleksibiliteten omfatter således ikke justering af ydermolen i planperioden og dette var øvrigt også den fremgangsmåde, der med succes blev benyttet ved udbygning af Østhavnen i planperioden 1997-2022.
Kapaciteten bør sikres PÅ Aarhus havn. Havnen har en meget gunstig beliggenhed i forhold til tyngdepunktet for dansk import og eksport (påstås beliggende i nærheden af Ry) og i umiddelbar nærhed af Danmarks næststørste by. Import/eksport via en havn længere fra tyngdepunktet nedsætter konkurrenceevnen og forøger miljøbelastningen som følge af uundgåelig og forlænget lastbiltransport til/fra havnen. Aarhus havns succes hviler bl.a. på denne gunstige beliggenhed.
En ren transithavn for containere har ingen berettigelse i Danmark og der findes kun få gode eksempler internationalt. Transitomsætning (omlastning fra et skib til et andet via kajen) er ikke et mål i sig selv, men et middel til at opnå tilstrækkeligt omsætningsvolumen, således at enhedsprisen på dansk eksport/importgods er konkurrencedygtig, hvilket er havnens formål. En vis kritisk masse (containeromsætning) er nødvendig for at anløb med større (mere lønsomme) skibe er attraktivt, idet der herved kan opnås økonomi i det nødvendige, effektive håndteringsudstyr, som f.eks. kraner. Denne kritiske masse opnås ved synergi mellem håndteringen af import/eksportgods og transitgods. Aarhus havn er den eneste containerhavn i Danmark, som har opnået kritisk masse og modtager rentable anløb af store oceangående containerskibe i konkurrence med nordeuropæiske kontinentalhavne.

Aarhus Havn må sikre, at
- efterspørgselsprognoserne indeholder scenarier;
- kapacitetsudviklingsplanerne er fleksible i forhold til scenarierne og
- de valgte løsninger er bæredygtige (økonomisk-, miljømæssig-, klimamæssig- og socialt-).

Byrådet må tilse, at grundlaget for kapacitetsudviklingsplanerne er robust og herefter sikre, at Aarhus Havn også på langt sigt får mulighed for at leve op til sin eksistensberettigelse til gavn for hele det danske samfund.

Bjarne Mathiesen, Senior Port Advisor
mathiports
www.mathiports.com