Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Høringssvar Lokalplan 1163 ATG

Høringssvar Aarhus Transport Group (ATG) 2022.03.03
Aarhus er Aarhus Havn - og Aarhus Havn er Aarhus
Aarhus Transport Group (ATG) har med stor interesse læst forslag til lokalplan 1163.
Grundlæggende er ATG af den klare opfattelse at udvikling af Aarhus som by er meget tæt forbundet med udviklingen
af Aarhus Havn og de aktiviteter der pågår her. Havnen og brug af havet omkring byen er udviklet og forfinet siden
vikingetidens skibsbyggerier ved Brabrand sø og handelen omkring åens udløb.
Særligt i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af 1800 årene fik Aarhus Havn og deraf følgende Aarhus by et
meget stort skub i retning af vækst og styrke i det at være et samfund i udvikling og i samspil med omverdenen, såvel
den nære som via verdenshavene.
Fremsynede bystyrer har gennem årene haft modet til at beslutte og gennemføre store projekter, der har sikret
udviklingen, ofte årtier efter disse projekter har været gennemført – eksempelvis bygningen af Ringgadebroen.
I 2022 står Aarhus by og Aarhus Havn så på tærsklen af endnu nogle store beslutninger, der kan sikre at fremtidige
borgere i byen også kommer til at leve i en by, der har mulighed for at gribe teknologiske, samfundsmæssige og
bæredygtige udviklingsmål.
En udvidelse af Aarhus Havn, så denne er fremtidsklar, er den beslutning der skal træffes nu. En forudsætning for at
der kan skabes basis for kommende virksomheder, livsformer og meget andet. Aarhus Havn er nu og i fremtiden en
motor og et meget væsentligt element i Aarhus som by og som samfund.
Der er derfor fra ATG’s side ikke tvivl om opbakningen til denne beslutning.
Der er gennemført adskillige analyser af de behov man ser ind i for nærværende, og der er perspektiveret på de
forudsætninger der skal på plads for at sikre fremtiden.
De mange virksomheder der opererer via Aarhus Havn har behov for arealer på havnen – og i øvrigt også inde i landet
som support.
At hele forsyningskæden løbende udvikler og forandrer sig med stigende behov for fleksibilitet, har ikke mindst den
seneste krise med Covid 19 sat et stærkt fokus på. Forsyninger af kritisk betydning er afgørende for at et samfund er
stærkt nok til at klare også store kriser.
Funktionerne og anvendelsen sker i private virksomheder, som enten lejer eller udfører services i tilknytning til
skibsanløb og logistik. Havnens rolle er at stille effektiv infrastruktur til rådighed. Danske havne og rederier gør det så
godt at disse er i verdensklasse på internationale vurderinger.
Coronakrisen accelererede en tendens, der allerede inden var på vej med en stærkt stigende internethandel. Et
eksempel på, at en vigtig forudsætning for at samfundet kan fungere under kriser og under fremtidens mange
forandringer, er et stærkt transport- og logistikerhverv.
Her er havnene og Aarhus Havn i særdeleshed markante elementer. Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn
og alt fra den helt centrale eksport af fødevarer til import af nødvendige og afgørende teknologiprodukter afhænger
af havnens professionalitet.
Uanset hvor varerne bliver produceret eller sendt til og trends mod mindre forbrug for at reducere CO2, vil der være
behov for havnearealer, der er de eneste med direkte adgang til søvejen – den mest skånsomme transportvej.
Aarhus er uomtvistelig af national, europæisk og global betydning.
Hele transporterhvervet er på vej med en omstilling mod mere bæredygtige brændstoffer.
Forslaget indeholder stor fleksibilitet og forudseenhed. Indretning sker etapevis og der er rum for helt nye funktioner
og virksomheder, vi ikke kender i dag.
For Aarhus og for hele Danmark som en del af en verdensøkonomi og en global sammenhængskraft ser ATG det klart
som en vigtig og rigtig beslutning med den fremsynethed vi med rette kan forvente af de politikere, som et engageret
og stærkt befolkningsgrundlag har valgt.
ATG og medlemsvirksomhederne stiller sig som organisation for transportsektoren til rådighed med viden, indsigt og
input indenfor de forskellige områder hvor elementer af transport indgår – såvel gods- som persontransportemner.
Henrik Kleis – formand
Aarhus Transport Group – ATG
HHKT Rådhuspladsen 5
8000 Aarhus C
Aarhus Transport Group repræsenterer 98 virksomheder indenfor hele logistikkæden.
Virksomhederne danner basis for mere end 60.000 arbejdspladser
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bente H. Steffensen

Indsendt

11/03/2022 06:39

Sagsnummer

HS3650894

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00