Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn
Udvidelse af Aarhus havn - NEJ TAK
Jeg ønsker ikke at Aarhus kommune belaster havnemiljøet, dyrelivet og naturen omkring havnen yderligere med en havneudvidelse. Aarhus rummer meget natur og den skal vi værne om, både til lands og til vands. Vi skal OGSÅ værne om det faktum, at vi har en helt særlig by, som både rummer skov, strand og havudsigt for mange. Det er noget af det, der er primær årsag til at vi både elsker at bevæge os rundt i byrummet, og at bo i og omkring den - men også til at nyflyttere vælger at flytte hertil, og at turister vælger at besøge os. Vandkanterne i byen er socialt samlingspunkt for mange, og de bidrager til meget livsglæde, men også til kulturel vækst. Aarhus kan noget særligt på grund af sine omgivelser. Dem skal vi ikke ødelægge med kraner og udvidet byggeri alle vegne!
Tænk på, at en havneudvidelse ikke kun vil give økonomisk vækst. Den vil både med det samme og på sigt give økonomiske, miljømæssige og kulturmæssige problemer. I sidste ende kan det ikke betale sig.
Download høringssvar som pdf