Aarhus som kystby, ikke havneby

Samspillet mellem Aarhus midtby, skovene, havet og terrænet er det, der gør Aarhus særlig. Det er hvad langt de fleste borgere bliver tiltrukket af, og oplevelsen ved at komme fra by til natur på ca. et kvarter er kæmpestor. Dét er der ikke mange storbyer, der kan prale af!

Derfor er det et kæmpe tilbageskridt for Aarhus, hvis havnen skal udvides med hele 105 hektar og 180 hektar inklusiv havnebassin. Som borger forstår jeg overhovedet ikke, hvordan denne havneudvidelse bliver prioriteret over en grøn dagsorden. Fremtidige generationer vil hade os for denne udvidelse af byen ud i bugten.

Tiden er løbet fra dette projekt. Hvor vi tidligere byggede vores velfærd på merforbrug og øget vækst, har vi i dag øjnene rettet mod en klimavenlig og bæredygtig fremtid, så vores børn og børnebørn også har en dejlig verden at leve i. En kæmpe ny havn passer simpelthen ikke i denne historie.

Biologisk forringelse, dumpning af havnebundfald med højt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer bidrager ikke til en renere verden. Aarhus Havn og dette projekt fremstår bagudskuende nærmere end fremadskuende.

Natur og grønne oaser i byer skal der værnes om. De grønne spots der er tilbage i Aarhus by har været der altid. Og bliver forhåbentlig ved med at være der. Til sammenligning er der på Aarhus Ø ikke en kvadratmeter grønt - det kan nemlig ikke vokse på den menneskeskabte halvø!

Men hvad er så alternativet til en udvidelse af Aarhus Havn? Kunne man tænke i innovative løsninger, optimere plads ved hjælp af dry ports og containertårne? Måske samarbejde med andre havne som Grenå Havn. Virksomheder som ikke nødvendigvis har brug for havnen kunne også flytte ud af havneområdet.

Vi bør alle have respekt for vores by, vores natur og vores miljø. Det er første prioritet. De beslutninger vi træffer i dag, træffer vi også for vores kommende generationer.

Bare lad vores natur være som den er!
Det kan ikke gøres om!

Med venlig hilsen
Louise Kragh Hjerrild