Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1163 - Udvidelse af Aarhus Havn

Havneudvidelse

Århus på vej til at blive mindre attraktiv at bo og arbejde i

Opsummering:
Det unikke ved Aarhus er først og fremmest placeringen og adgangen til vandet/bugten.

Ønskescenariet er at projektet helt opgives.
Alternativt at gennemtænke projektet endnu en gang med henblik på at begrænse havneudvidelsen. Når der er tale om et projekt, der for altid vil ødelægge en del af den smule natur vi har tilbage. Så betyder en tænkepause vel ikke så meget. Tænk gerne på ordsproget: Hastværk er lastværk.

Og hvis I mener at vælgerne og deres mening betyder noget - så bør I lave en afstemning om havneudvidelsen eller gøre det til et hovedemne til et kommunalvalg.

—--------------------------------------------------------------------
Argumentet for havneudvidelsen er vækst.
Jeg kommer derfor til at tænke på da en statskundskabsstuderende, der beskrev en valgplakat fra Socialdemokratiet. På plakaten var der en tegning af rygende skorstene med ordene VÆKST også selvfølgelig stem A.
I dag sætter socialdemokratiet også vækst over naturværdierne. Og vækst kan ifølge socialdemokratiet tilsyneladende kun opnås ved at udrydde en ny stor del af bugten.

Men kan der kun skabes vækst ved at udrydde vores naturværdier?
Der er tre faktorer der burde tages i betragtning:
Hvilken vækst vil det give hvis man investerede de mange penge en havneudvidelse koster i noget andet?
Har byens naturværdier væsentlig betydning for borgernes trivsel?
Betyder bugten/vandet noget for hvor vi ønsker at bo og arbejde?

Ad.1. Alternativ brug af pengene er et meget væsentligt spørgsmål at få undersøgt. Men det er et alt for stort emne til at berøre her. Men ja - selvfølgelig kan en alternativ anvendelse også kaste mange arbejdspladser af sig.

Ad.2. Antallet af brugere af skovene og bugten er mangedoblet i de seneste par årtier. Gennemgående forklaring hos dem jeg har talt med, er at de søger en ro og plads som de ikke finder i byen.
I takt med at flere og flere af os efterhånden har et arbejde/studie hvor man ikke får sig rørt nok i forhold til anbefalingerne. Vil efterspørgslen efter at benytte skovene og vandet på bugten øges.

Men muligheden for at benytte byens største skov, har været/er? truet med ønsker om at gøre den til en indhegnet “vildskov”.

Byens sidste rigtige natur - bugten, er også blevet et eftertragtet område i et omfang vi ikke så for blot få år siden.
Vinter- og sommer badning, svømning i havet, kajak, rosport, stand up paddling, dykning, lystfiskeri, sejlads, m.m. Der er f.eks. ventelister for at kunne få en plads i lystbådehavnene, til vinterbadeklubber eller for at blive optaget i en kajakklub. Og både sommer og vinter er der efterhånden sort af borgere der løber/går langs med vandet. Eller blot sidder og nyder udsigten ud over vandet og bugten.
Med andre ord er der mange tusinde borgere der benytter bugten til rekreative formål. Og flere der gerne vil bruge vandet endnu mere.

Men mulighederne for at benytte bugten er gennem de seneste årtier blevet indskrænket i takt med havnens udvidelser. Og nu står vi foran en ny stor udvidelse. Der for alvor begrænser vores muligheder for at opleve lidt natur tæt på byen.
Allerede i dag er lys og lyd generne fra havnen så voldsomme at de kan høres/ses syd for Moesgaard strand.
Med den store havneudvidelse der kommer vil disse gener blive markant voldsommere.

Muligheden for at nyde roen, udsigten og ikke mindst brugsværdien ved vandet ødelægges med andre ord for bestandigt, når havneudvidelsen bliver realiseret.

Ad.3. Havneudvidelsen ødelægger det primære der gør Aarhus til en unik by - vandet og bugten.
Flere har allerede forladt byen for, at komme tættere på natur. Der er formentlig en væsentlig risiko for, at den trafik bliver forstærket i takt med realiseringen af havneudvidelsen.

Afsender

Navn

Olaf Hove

Indsendt

11/03/2022 23:57

Sagsnummer

HS6513459

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Midtbyen
Hørings-id

H403

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00