I min optik vil det være stærkt ødelæggende for hele Aarhus med den havneudvidelse, der her er lagt op til. Jeg er helt med på, at det skaber en række nye arbejdspladser og økonomi til byen, til gengæld vil det dagligt forringe livskvaliteten for titusindvis af borgere, der bruger stranden og havet til rekreative udfoldelser. Alt kan ikke gøres op i penge og vækst, lad os nu bibeholde noget af det, der gør Aarhus til så unik og skøn en by at bo og leve i. Det er bla. byens nærhed til havet, strandene og skoven. Denne udvidelse vil være en decideret katastrofe for byen og dens borgere. Der må findes andre løsninger og muligheder end at ødelægge en stor del af Aarhus Bugt.