Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Udvidelse af ydrehavnen

MEDLOG DENMAR A/S har en interesse i, at vores drift og investeringer i Aarhus havn har mulighed for at udvikle sig.

Allerede i dag er det en udfordring på Aarhus havn at stille tilstrækkelig areal til rådighed.

Vi opfordrer derfor til, at byrådet beslutter udvidelsen, der er i høring.

Hvis vi ikke på længere sigt har mulighed for at udvide vores areal og vores forretning, kan vi være tvunget til at søge andre steder hen.

Godset finder vej, hvor der er plads og kapacitet. Hvis virksomheder i erhvervsklyngen i Aarhus først begynder at vælge Aarhus havn fra, vil havnen miste kritisk masse – sandsynligvis med afvikling til følge.

Mvh
Mogens Klintemark
MD

Mogens Klintemark tilføjede et høringssvar den 14. februar 2022. Det tilføjede høringssvar er kopieret ind nedenfor:

Udvidelse Århus yderhavn

Som et af verdens store containerrederi har MSC en betydelig interesse i, at vores satsninger både i forhold til investeringer og ruteplanlægning har et længere perspektiv. Derfor er det også altafgørende, at der er mulighed for at udvikle vores forretning på de destinationer, vi vælger at anløbe. Allerede i dag synes det at være en udfordring på Aarhus havn, hvorfor vi kun kan anbefale at Aarhus byråd beslutter den udvidelse, der nu er i høring.

En udvidelse vil betyde, at vi trygt kan gennemføre langsigtede investeringer, fordi det vil sikre troen på, at Aarhus havn fortsat vil være en stor og væsentlig erhvervshavn i mange år frem.

Uden en udvidelse stiller vi spørgsmål ved, hvor længe Aarhus havn består som stor, dansk containerhavn, idet al erfaring siger, at godset altid vil søge hen, hvor der er plads og kapacitet. Og hvis kunderne først begynder at vælge Aarhus havn fra, vil havnen miste kritisk masse.

I forvejen har det nordlige Europa andre store og betydelige containerhavne, og en afvikling af Aarhus havn vil betyde, at godset skal på langfart med lastbil til gene for både klimaet og dansk økonomi.

Søfart er i forvejen den mest klimavenlige transportform, og i branchen arbejder vi intents med at gøre vores klimaaftryk mindre. Hos MSC har vi for nylig investeret i 17 containerskibe, der kan sejle på flydende naturgas (LNG), som aktuelt er det mest bæredygtige brændstof for skibsfarten. Men vi betragter blot LNG som et overgangsbrændstof, indtil et CO2-neutralt brændstof er tilgængeligt og skibsfarten derefter kan sejle 100 pct. klimaneutralt. Vi er overbevist om, at det vil ske før 2050, hvor Aarhus havn er fuld udbygget.

Mvh
Mogens Klintemark
MD
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mogens Klintemark

Indsendt

14/02/2022 09:55

Sagsnummer

HS2396449

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841