Aarhus Havn er ved at vokse ud af de nuværende rammer, og den har derfor et stort behov for den foreslåede udvidelse på 100 ha især i betragtning af, at havnen tidligere har afgivet 60 ha til de bynære havnearealer.
Aarhus Havn er landets største erhvervshavn, der omsætter 70% af containeromsætningen her i landet og 65% af bulkomsætningen. Havnen har således en meget stor national betydning.
Forslaget til havneudvidelsen består af et hovedforslag og et alternativt forslag hvor østmolen er rykket ca. 200 m tættere ind mod land. Ved hovedforslaget er det muligt at etablere et indre svajebassin med en diameter på ca. 500 m, som gør det muligt, at selv store skibe kan vende i læ inde i havnen og dermed minimere brugen af slæbebåde. Toppen af østmolen er i kote + 3,3 m, så den vil kun genere udsigten over bugten ubetydeligt.
Tilsyneladende er havnens plan om en uddybning af bassiner og sejlrende til en vanddybde på 15,5 m desværre lagt i mølposen. Dette ville ellers have løftet havnen til niveau med havnene i Göteborg og Hamborg og gjort det muligt at modtage store container- og bulkskibe fuldt lastet.
Hvis yderhavnen ikke bliver bygget, vil en stadig større godsmængde fremover skulle fragtes med lastbil fra Aarhus til Hamborg og omvendt. Co2 besparelsen ved at sejle en container fra Aarhus til Hamborg frem for at køre den på lastbil er 55%. Dette vil derfor medføre en stor miljømæssig belastning.
Aarhus Havn har altid været byens livsnerve. Første havnebassin uden for åhavnen fra 1845 og den første jernbane til Aarhus 1862 gav efter 1869 grundlag for byens eksplosive vækst. I 1870 blev Aarhus landets næststørste by efter at have overhalet Randers, Ålborg og Odense. Dette takket være havnen og jernbanen. Siden da har havnen og byen været gensidig afhængige af hinanden. Så når byen vokser, må havnen følge med ved nu at udvide med yderhavnen helst i form af hovedforslaget.