Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

STOP DUMPING AF SLAM VED FLØJSTRUP OG MARIENDAL

Jeg ønsker IKKE, at der dumpes giftigt havneslam ud for Fløjstrup Strand og Mariendal, hvor det er direkte miljøskadeligt og man ved fra andre områder med samme, at der nu ikke længere er noget dyreliv i det område.

Jeg har boet i Beder hele mit liv og elsker, at vi har den smukkeste strand i baghaven og jeg har mange gode minder derfra og disse ønsker jeg, at give videre til mine egne børn, hvortil vi som familie også har valgt at bo i Beder.
Vi tager til stranden hvor vi elsker at observere dyrelivet i og omkring havet, husk på, at forsvinder fisk m.m., så forsvinder også fugle og marsvin. Ja vi har sågar oplevet at se sæl der.
Tænk sig hvis min historie til mine børn fremover bliver: Ja der var engang et rigt dyreliv her, men det må vi google os til, fordi nogen synes det er ok at slå det hele ihjel med havneslam.

Jeg kan faktisk slet ikke forstå, at det overhovedet kommer på banen med det fokus man har på, at bevare naturområder.

Der må kunne findes en anden løsning. At udvide havneområder kræver voksent ansvar og blot at skyde problemerne ud til højre uden de store overvejelser, er barnligt og ugennemtænkt.

Find en ordentlig løsning på problemet eller drop udvidelsen. Andet kan man ikke være bekendt for de kommende generationer!
Jeg kommer ikke til at bakke op om dem, som bakker op om dette. I skal ikke snyde mine børn for den natur, som jeg netop har valgt de skulle vokse op med.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Dina Rasch

Indsendt

19/02/2022 20:25

Sagsnummer

HS8235385

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841