Hermed indgives høringssvar i relation til Aarhus Havns ansøgning om klapning af opgravningsmateriale ved Fløjstrup Strand.

Afgivet af René Rosengaard Christensen, bierhvervsfisker.


På det helt overordnede plan vil jeg gerne give udtryk for min meget store bekymring og skepsis i forhold til forslaget om klapning af store mængder opgravningsmateriale ved Fløjstrup Strand, da jeg mener, at de analyser, der ligger til grund for forslaget, er FORÆLDEDE, og dermed irrelevante – eller i bedste fald misvisende. Ved gennemgang af materialet til høringsforslaget kan jeg nemlig konstatere, at størstedelen af de undersøgelser, som analyserne er baseret på, er adskillige år gamle – typisk fra 2014-15-16. Således er de på ingen måde dækkende for livet i bugten i dag.

Min baggrund for denne vurdering er, at jeg er bierhvervsfisker, mest efter hummer og stenbider, og i den egenskab har fisket og sejlet på Aarhusbugten i en uafbrudt periode på 40 år. Og derfor kan jeg med god samvittighed sige, at jeg har fulgt bugten på nærmeste hold i samme periode. Derfor ved jeg, at bugtens liv har ændret sig markant de sidste 7-8 år, hvor biodiversiteten er faldet markant i dele af bugten. Det kan jeg konstatere på mit eget fiskeri, hvor der kommer betydeligt færre arter i nettene. Årsagerne hertil skal formodentlig findes i en blanding af kvælstofforurening fra landbruget, larm fra byggeaktiviter (Aarhus Ø), ændrede strømforhold fra byggeri samt øget færgeaktivitet.

Jeg vil i det følgende gennemgå de områder, hvor jeg mener, at høringsmaterialet på ingen måde er dækkende for de forhold, der reelt påvirkes i bugten og for fiskeriet ved en klapning af den meget store mængde materiale. Nedenstående relaterer sig til bilag 8 i materialet.

Overordnet: Som nævnt ovenfor er jeg hummerfisker, og ved derfor, at hummeren er en af de arter, der klarer sig relativt ok i bugten. Det er derfor MEGET bekymrende, at bilag 8.5.3 overhovedet IKKE nævner hummeren som art, der bør tages hensyn til – eller det skånsomme hummerfiskeri som erhverv. Det gælder også de små hummere og de rognbærende hummere, som sikrer artens beståen i bugten, og som jeg jævnligt støder på. Da der desuden er en del hummerfiskeri i de områder, der påtænkes udlagt til den nye havn, rammer dette projekt hummerfiskeriet DOBBELT hårdt!
I den forbindelse er det trist, at rapporten ingen steder anerkender tilstedeværelsen af BIERHVERVS-FISKERE, herunder hummerfiskeriet.
Stk. 3.3.: Der er ikke foretaget vandstandsmålinger på pladsen. Der er heller ikke lavet målinger af strømmen i bugten, men blot lavet vurderinger, så de påvirkninger, der reelt kommer i bugten og på klappladsen ikke er beregnet. I forvejen har strømmene i bugten ændret sig meget de senere år.
St, 4.5 vedr. ålegræs. Områder med ålegræs er vigtige biotoper for biodiversitet. Der er IKKE undersøgt, hvad er er af ålegræs ved Fløjstrup – det bør undersøges for at rapporten har gyldighed.
Stk 5.3.1 – eksisterende forhold. Der er ikke foretaget aktuelle marinbiologiske forhold på klappladsen. Seneste undersøgelser er fra 2015, hvilket må siges at være forældede. Der er således en rimelig bestand af sorthummer i bugten, herunder også små hummere og ægbærende hummere, der bør tages hensyn til. Jeg fisker selv i de nærliggende områder, og kender derfor alt til bestanden.
Stk. 5.3.2 vedr fisk. Alle de anvendte undersøgelser må siges at være forældede. Der anvendes tabeller fra undersøgelser fra 1999 omkring æg fra fisk i bugten. Der anvendes data fra prøvefiskeri i 2002-2006, hvilket også må siges at være forældede. Der er også lavet prøvefiskeri i 2014-16, hvilke også er gamle data, jfr ovenstående om ændringer i bugtens tilstand de sidste 7 år. Desuden er stenmoler hjemsted for mange flere arter end dem, der nævnes her.
Stk 5.3.4 vedr marine pattedyr. Marsvin er strengt beskyttede i henhold til Habitatsdirektivets bilag IV, og kræver særlig beskyttelse. I rapporten hævdes det, at der kun af og til er marsvin i bugten. Det er ikke korrekt, da marsvin mere eller mindre kan opleves på daglig basis i hele bugten, særligt i sommerperioden. Bugten er altså et vigtigt habitat for marsvin. De er i forvejen belastede af støj fra sejlads, og det pres vil kun blive større med de over 4000 årligt planlagte passerende store skibe. Igen tager undersøgelsen ikke højde for bestandens størrelse og vilkår i dag. Data om sæler stammer fra undersøgelser fra 2017. Det er mit klare indtryk at bestanden af sæler i dag er noget større end det angives her.
Stk 5.3, figur 5-10 vedr modeller for spredning af sediment og skyggepåvirkning. Her anerkendes det, at klapningen vil medføre skyggepåvirkning for ålegræsset ved Norsminde Flak. Men det nævnes ikke, at Norsminde Flak er et område med masser af dyre/fiskeliv. Her fiskes også mange hummere, og der findes både store, små og ægbærende hummere. Området huser også de truede ål (nævnes ikke). Når dette område kvæles af skyggepåvirkning, vil det have store konsekvenser for ål og hummere.
5.3. Figur 5-12: Der er risiko for, at man skræmmer havørreder væk fra området Fløjstrup, Mariendal som er et yndet sted for lystfiskere.


På baggrund af ovenstående finder jeg det som sagt DYBT bekymrende, at så mangelfulde undersøgelser ligger til grund for et forsøg på at få lov til at foretage klapning af så store mængder opgravningsmateriale, som efter min vurdering, baseret på mit indgående førstehåndskendskab til bugten gennem 40 år, vil have store konsekvenser for bugten, dens biodiversitet, herunder ikke mindst hummerens vilkår.

Mvh…