Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Havet - og alle os som elsker det - siger nej tak til havneudvidelse

Jeg flyttede til Århus fra Thy i 2015. Siden dengang har jeg været daglig bruger af havet omkring Århus-bugten. Bugten omkring Århus er fuldstændig enestående, unik og en gave for alle os, som bor i byen. Det er ubestridt et af de centrale elementer, som gør, at vi vælger at blive boende i en by som Århus.

Kulturen på havnen

Under de snart 7 år jeg har boet i byen er der sket markante ændringer i bugten, blandt andet med udvidelsen af Sydhavnen og Århus Ø. Det kreative miljø omkring Sydhavnen er allerede nu presset af store byggeprojekter, som hober sig op omkring et ellers spirende kulturliv. Et kulturliv, som Århus kommune burde omfavne og støtte i lyset af et ellers tyndt subkulturelt miljø. Jeg mener, at Århus kommune bør spørge sig selv, hvilket liv de ønsker i byen.

Livet i havet

Spørgsmålet om livet i byen hænger uløseligt sammen med spørgsmålet om livet i havet. Vi er som mennesker ikke adskildt fra det dyre- og naturliv i omgiver os med, og det burde efterhånden være klart for enhver, at menneskets ustoppelige byggetrang og drømme om såkaldt "udvikling" har grelle konsekvenser for de ikke-menneskelige arter, som lever omkring os. Det står i miljøvurdering, at man ikke kan udelukke 'uforudsete' og utilsete konsekvenser af udvidelsen. Utilsete konsekvenser af kapitalistiske projekter og interventioner i ikke-menneskelige habitater er grundlæggende hvad der har skabt den miljømæssige krise vi står i lige nu. Risikovurderingen af udvidelsen er blot foretaget med henblik på områet i og omkring Århus Bugt, men den øgede containertransport i havet vil have konsekvenser langt udover bugtens grænser. Århus Kommune tager tilsyneladende intet ansvar for denne udvikling og de konsekvenser det vil have for havmiljøet. Vi har allerede taget meget fra havet, og jeg mener, at Århus Kommune bør være mere ambitiøse i deres klimapolitik og spørge sig selv, hvilken fremtid de ønsker for de fremtidige generationer, som fortsat skal leve i samekstens med naturen i og omkring Århus. Et øget havnearel vil uomtvisteligt medføre uønskede - og måske uforudsete - konsekvenser for havmiljøet og de dyr, planter og småarter som trives i havet. I bedste fald, vil de gøre havet uattraktivt for mennesker. I værste fald, vil det gøre havet uttraktivt for de dyr, som lever i det. Det er tid til, at byens kommunalpolitikere tænker længere end økonomisk vinding, udvikling og ekspansion, og det er tid til at lægge en dæmper på kommunens (os vores alles) ustoppelige udviklingstrang. Stop op. Tænk jer om.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Cæcilie Kramer

Indsendt

24/02/2022 08:36

Sagsnummer

HS3878823

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841