Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Dumpning af giftig havneslam syd for Aarhus ( Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn)

Jeg vil hermed gerne protestere over, at der er lagt op til at dumpe 5,3 millioner m3 giftigt havneslam ud for strandene syd for Aarhus; konkret benævnt Fløjstrup og Mariendal Strand.
I min optik er det virkelig en forældet antagelse og fremgangsmåde, at man påtænker at flytte et forurenet problem fra et område til at andet område i det hele taget.
Trafikstyrelsen og Aarhus Kommune må da som minimum have som ambition, inden de igangsætter større bygnings- og anlægsprojekter, at de ikke samtidig forvolder uoprettelige skader på andre områder af naturen.
Det er derfor min klare forventning, at Trafikstyrelsen og Aarhus Kommune finder en anden fremgangsmåde til at bortskaffe det forurenede havneslam, der vil skulle flyttes i forbindelse med udvidelse af Aarhus Havn.
Er det ikke muligt i øjeblikket, fordi teknologien ikke er udviklet endnu til det, så foreslår jeg, at projektet sættes i bero, indtil der er etableret fornuftlige alternativer, der hverken beskadiger strandene syd for Aarhus eller andre naturområder.
For Aarhus Kommune vil det også være en katastrofe af dimensioner, hvis kommunen fremover skal være kendt for - eller berygtet for - at have ødelagt sine strande, som så mange af kommunens borgere benytter sig af hele året rundt, og som samtidig er et stort trækplaster for sommerens turister, når de vælger feriested i Danmark.

Aarhus Kommune bryster sig - i hvert fald på papiret af - at have høje ambitioner i forhold til en klimavenlig udvikling af byen, og med det in mente, bør Aarhus Kommune ligeledes også stille krav om, at Trafikstyrelsen ikke ødelægger de smukke og rekreativer områder omkring Aarhus (eller andre steder) ved at bortskaffe forurenet affald i naturen.

Anne Harrits
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Harrits

Indsendt

24/02/2022 12:15

Sagsnummer

HS6102248

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841