Aarhus havn skal tilpasses miljø og natur værdier. Aarhus bugten skal ikke være losseplads.

Aarhus har altid været byen ved bugten og IKKE byen ved havnen. Sådan skal det helst lykkes med fortsat være.
Udvidelsen af Aarhus havn, tager ikke hensyn til den natur som Aarhus bugten repræsenterer og de kvaliteter som Aarhus by har i dag. Byen gener er ved at bliver slettet, og det vi får i stedet er ikke en byen som tilgodeser indbyggerne. Derfor skal havne projektet voldsomt tilpasses, så både udviklingen af havnen samt natur og befolkning får en by og havn, som alle kan være stolte af.
Havnens anvendelse og behov skal analyseres og ses i en større sammenhæng end Aarhus havn selv. Hvis natur og miljø skal tilgodeses, må vi se, hvordan havnen driften kan etableres på de nuværende områder. Endvidere om der findes havne områder i region Midtjylland, som kan overtale dele af driften uden at skulle ødelække yderligere natur. Ved at kigge på havneområdet og ny etabler de forskellige funktioner på havnen vil havnen givet kunne fortættes lige som Aarhus ny. Bulkgods og Tank farme på havnen bør revurderes om de bør være en del af den fremtidige havn i Aarhus eller og disse evt. kan flyttes til andre østjyske havne med ledig kapacitet. Derved skal der frigives plads til container havnen, som forventes forsat at være i drift.
Aarhus har altid haft udsyn til Skødshoved og Mols. Dette er den del af byens dna. Denne forbindelse bliver til stadighed svagere, da udsynet generes af Aarhus Havn.
Derfor skal Havneudvidelsen og etablering af nyt havne areal begrænset betydeligt, således at udsynet fra forskellige steder i Aarhus C, Risskov, Frederiksbjerg og Marselis bevares og medvirker til at sikre byens DNA.
Samtidig skal der tages et særligt hensyn til fastholdelse af Tangkrogen, som et populær badested, med frisk vand og som en bynær strand for Frederiksbjerg og Aarhus C. Havnens udbygning skaber problemer for vand tilstrømning til Tangkrogen og der frygtes for den bynære strand.
Vandmiljøet med Marsvin og mulighed for fiskeri, langs kysten ud mod Marselisborg skovene frygtes også skades af selve havnen og den forandring der sker af havbunden både ved selve havnen og hvor klapning vil finde sted.
Støj, røg, lugt og vand gener skal begrænses. Støj er allerede i dag en gere for det centrale Aarhus.
Spørgsmål:
1. Har kommunen undersøgt alternativer til havneudvidelsen ved en fortætning og omstrukturering af den nuværende havn samt udnyttelse af muligheden for at flytte pladskrævende havnedrift som Bulkgods og Tankfarme til andre østjyske havne? Hvad ville miljø gevinsten være?
2. Hvilken vandkvalitet og vandgennemstrømning vil Tangkrogen have efter udvidelsen af havnen?
3. Hvilken betydning vil udvidelsen og etableringen af havnen have for fisk og marsvin i bugten?
4. Klapning 2 steder i en bugt – har stor betydning for bugtens vand og havmiljø. Bør denne klapning ikke flyttes uden for Aarhusbugten, da bugten i forvejen er et svagt vandmiljø?
5. Byens udsigt fra kyst til kyst har været en den af Aarhus DNA altid. Udformningen af den nye havn vil yderligere ødelægge byens udsigt. Hvordan har kommunen arbejdet for at fastholde udsynet og begrænse havnens visuel effekter?
Forslag:
1. Der udbedes et nyt forslag, som beskriver en fortætning af den nuværende havn og en vurdering af havnens aktivitet ud over container drift? Formål er at mindste de miljømæssige konsekvenser ved at minimere udvidelsen eller helt undgå den.
2. At Tangkrogen tages alvorligt, ved at sikre at vandkvalitet bevares og vand til- og fra strømning fastholdes. Der skal derfor undersøges, om dette udgangspunkt fastholdes med undersøgelser.
3. Flytning af klapning ud af Aarhus bugten til større et større havnområde.
4. Skabelse af vandmiljø enhed, som skal sikre vandmiljø og fagne i havet under og 10 år efter etableringen af havnen.
5. At udsynet over bugten bevares, ved etablering af enhed, som skal skabe nye løsninger til havnedrift, som mindsker miljø konsekvenserne.