Gå til hovedindhold

Høringssvar

Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Stop havneudvidelsen. Et unødvendigt indgreb i den Aarhusianske kulturistorie og natur!

En udvidelse af Aarhus havn i Aarhusbugten er en krænkelse af den aarhusianske kulturhistorie og det naturlige havmiljø, som er så integral en del af den aarhusianske oplevelse.
Jeg anser ikke blot dette som en yderst risikofyldt investering for Aarhus Havn, tilrettelagt og argumenteret for under midlertidige markedskræfter, men også som et led i en række dårlige beslutninger, som er taget af byrådet og som straffer byens borgere. Borgere som i øvrigt i høj grad er uvidende om planerne og omfanget af disse.

Krænkelse af vores fælles kulturhistorie
De rekreative områder ved og syd for Tangkrogen i Aarhus er yderst benyttet af byens borgere. Som en ung borger opvokset i Aarhus er jeg dybt bekymret for udvidelsen af Aarhus havn og hvilken effekt denne kommer til at have på det dynamiske liv omkring kyststrækningen ved Marselisborg. Dette er et område som en stor andel af byens borgere benytter, ikke kun om sommeren, men hele året rundt. Kapaciteten på strandene omkring Aarhus er allerede opnået på sommerdage, og en foringelse af badevandet i området ville skubbe flere mennesker ud fra byen, og dermed forringe den Aarhusianske oplevelse.
Denne Aarhusianske oplevelse med stranden tæt på byen og livet er en integral del af vores fælles kulturhistorie. Aarhus’ tætte forhold til vandet er dokumenteret i adskillige strandbilleder fra de sidste 120 år, hvorpå et livligt og dynamisk sceneri, med adskillige badende og glade mennesker benytter sig af de smukke naturlige faciliteter. Derudover er udsigten til omkringliggende landsdele, som vi deler Aarhus Bugten med, en central del af oplevelsen og de værdiskabende elementer som gør dette område så smukt og unikt tæt på byen. Kraner, havn og industribygninger er ikke et værdiskabende element i denne kontekst. Tværtimod, har det en ødelæggende effekt for værdien af oplevelsen ved vandet.
Faciliteterne på Tangkrogen er i forvejen udfordret grundet et præsset havmiljø og forurening, grundet den eksisterende havn, med lugt der ofte er til gene for badende og forbifartende borgere. En udvidelse af havnen syd for Aarhus er en udvidelse og optrapning af dette problem og det vil formentligt ødelægge badeforholdene i denne del af vores dejlige by. En ødelæggelse af badeforholdene og de naturlige faciliteter er derfor en krænkelse af vores fælles Aarhusianke oplevelse og ikke mindst den kulturhistorie som danner grund for Aarhus.

Krænkelse af naturen
Som mange andre aarhusianske borgere, har jeg brugt meget tid på vandet i Aarhusbugten. Oplevelsen af at ro i kajak ved siden af marsvin er yderst unik og speciel så tæt ved byen. Jeg er bekymret for dumpningen af de enorme mængder klap ved Fløjstrup og dennes effekt på naturen i Aarhusbugten. Den manglende og ufuldstændige indsigt i prøverne taget i Aarhusbugten og dermed de miljømæssige konsekvenser er dybt bekymrende for naturlivet i Aarhusbugten.
Naturen i og omkring Aarhusbugten er ikke kun en del af det danske økosystem men en integral del af den aarhusianske oplevelse. For aarhusianske borgere hersker der en enorm stolthed af at have skov og hav så tæt på byen. Udvidelsen af havnen er en enormt omkostningsfyldt krænkelse af denne stolthed og tradition for Aarhus.

Risikofyldt investering
Denne investering af en udvidelse af kapaciteten virker som en enormt ueffektiv benyttelse af midlerne i Aarhus Havn. Da Aarhus Havn er ejet af Aarhus Kommune er det derfor indirekte en formidling af skattekroner og vedkommer derfor indirekte skatteydende borgere i Aarhus Kommune.
Grundlaget for investeringen bygger på beregninger om et øget kapacitetsbehov. Datagrundlaget for en langsigtet efterspørgselsforøgelse af kapaciteten på havnen er mildest talt svagt. Havneudvidelse virker derfor som en yderst risikofyldt investering. Det er svært at forstå at et øget fokus på effektiv udnyttelse af nuværende arealer, samt indragelse af arealer som ikke har et direkte behov for at ligge på havnen, ikke er bedre midler at benytte. Især set i lyset af at, sandssynligheden for at de midlertidigt lettere øgede kapacitetsbehov, falder inden tilbagebetalingen om 50-100 år.
Hvis en havneudvilelse er dybt nødvendig, hvorfor så ikke gøre det i mindre inkrementer og ud mod Mols hvor den ikke ødelægger de rekreative områder og naturlige faciliteter i byen?

Prikken over i’et af dårlige beslutninger
Dette projekt er blot et projekt i den lange række, som er godkendt af byrådet, uden at de tænker sig om. Hele byfornyelsen i Aarhus har taget arealer væk fra havnen i Aarhus og givet dem til entrepenører i stedet for at henvise dem til områder inde i landet. Nu godkender byrådet et byggeri som Aarhus kommune er garant for, som skal udvide havnen med et enormt stort antal hektarer, og som har fatale konsekvenser for by og natur miljøet. Det giver ingen mening.
Det er på tide at vi som borgere siger fra overfor det kortsynede byråd, der tænker på kortsigtede suboptimale løsninger og prestige byggeri, og giver vores by væk til entreprenører som er uvillige til at bygge æstetisk kvalitetsbyggeri, men fokuserer på kortsigtet profitmaksimerende byggeri.
Ja vi skal værne om Aarhus’ udvikling og ervhervsliv, men ikke uden at tage hensyn for det langsigtede liv og udvikling af byen. Aarhus er en attraktiv by grundet af den er smuk, har en dejlig bymidte og er tæt på naturen i en kombination med de muligheder byen bringer ervhvervsmæssigt. Men det ene kan ikke virke uden det andet og byrådet har de seneste mange år tilgodeset erhvervslivet på bekostning af den Aarhusianske oplevelse.
Jeg er en ung økonom som er flyttet til København for at arbejde efter endt studie. Men det er min drøm at flytte tilbage til det sydlige Aarhus når jeg skal stifte en familie. Men jeg er bekymret for om den Aarhusianke oplevelse er så udvasket og ødelagt, af et kortsigtet byråd og en for lempelig godkendelse af prestige projekter, til at jeg fortsat vil vende tilbage i fremtiden.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Lukas Eskildsen

Indsendt

27/02/2022 18:34

Sagsnummer

HS6422964

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841