Jeg ønsker IKKE at der dumpes 5,3 millioner m3 giftigt havneslam fyldt med tungmetaller og miljøgifte ud for Fløjstrup Strand og Mariendal. Vi bruger området meget og det er en stor del af det at bo her i området at have havet og den dejlige natur tæt på. Vi tager til stranden, sejler på SUP, vinterbader og glæder os over indimellem at se et marsvin. Hvis erfaringerne fra klapning i Lillebælt viser at alt liv i det område hvor slammet dumpes vil dø, så kan jeg slet ikke forstå hvordan kommunen kan tillade dette i en tid hvor man snakker om øget biodiversitet og forsøger at gøre Marselisskoven mere vild.
Jeg håber virkelig at I ikke gør det, og vil ALDRIG stemme på nogen politiker der bakker om dette projekt"