Vores virksomhed udfører blandt andet losning og lastning af bulkskibe på Aarhus Havn. En udvidelse af Aarhus Havn er nødvendig for at sikre vækst, at infrastrukturen opretholdes og udbygges samt at miljømæssige krav overholdes. Allerede nu mangler der arealer til at håndtere gods. Havnen har gennem årene afgivet anseligt areal til byen, som ikke længere kan benyttes til havnerelaterede opgaver, og det er en af grunden til det er nødvendigt med en havneudvidelse. Den foreslåede udvidelse vil samtidig betyde at havnens infrastruktur og vi som kunder, vil opleve at konkurrenceevnen forbedres til gavn for hele Aarhus. Aarhus Havn har en unik logistisk beliggenhed og en unik mulighed for at kombinere en effektiv havn med en attraktiv by, hvor byen er tæt på vandet, og hvor erhverv og by kan være sammen side om side.