Trafikstyrelsen 2. marts 2022
Århus Kommune, Teknik og Miljø

Høringssvar vedr. Journalnr. 2021-000267

Undertegnede ønsker ikke, at der dumpes sediment ud for Fløjstrup og Mariendal Strand fra havneudvidelsen i Aarhus. Grundejerforeningen Mariendal Havbakker vil gerne protestere mod planerne. Vi tager ikke stilling til udvidelse af havnen, men udelukkende til planerne om klapning af 5,3 millioner m3 sediment. Vi mener ikke, at det tilvejebragte materiale i forbindelse med høringen er fyldestgørende, tilstrækkeligt præcist eller overbevisende, hvilket efterlader en lang række spørgsmål og stor usikkerhed om de lokale miljøforhold, som klapningen vil give. Vi mener ikke, der er redegjort præcist nok for dette i “Miljøkonsekvensanalyse” og den indlysende risiko der ligger i klapningen for vores nærmiljø og kyststrækning. En kyst der er sommerhusområdets væsentligste aktiv.

Havneslammet, der oprindeligt stammer fra de gamle inderhavne i Aarhus, indeholder bl.a. giftige, hormonforstyrrende stoffer fra bundmaling på skibe og en lang liste af tungmetaller jvf. COWIs rapport.

Det er svært for almindelige borgere at hitte rundt i, hvorfor miljøkonsekvensanalysen vurderer, at der kun sker 'begrænset' effekt af frigivelse og spredning af miljøfremmede stoffer, næringssalte og iltforbrugende stoffer fra slammet, når det bliver hældt ud på bunden.

Et andet sted i rapporten står mere generelt, at 'Klapning af forurenet sediment kan forårsage frigivelse, opløsning og spredning af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i vandsøjlen, der potentielt kan forringe vandkvaliteten og påvirke marine organismer. Desuden vil en stor del af de miljøfremmede stoffer forblive adsorberet til sedimentpartiklerne og vil derfor spredes og bundfældes med partiklerne.(s.54, miljøkonsekvensvurdering, bilag 8 om ny klapplads).

Vi mener at der er stor risiko for, at havbunden i det skitserede klapningsområde og nær-området omkring vil lide skade og blive væsentligt forringet både under klapning, på kort og på længere sigt. Det vil blandt andet påvirke den økologiske balance i havmiljøet i området. Vi mener desuden, at det i en eller anden grad vil påvirke kyststrækningen og badevandet, som er vores største aktiv her ved Mariendal og Fløjstrup. Sker der skade på det, vil det utvivlsom sætte sit præg på huspriser og mulighed for lejeindtægter i Mariendal Havbakker.

Som vi læser materialet, er der ikke taget stilling til de lokale miljøpåvirkninger, som klapningen vil afstedkomme og en konsekvensberegning af disse. Risikovurderingen for miljøskade holdes ene og alene op på, hvad klapningen vil betyde for Aarhus Bugt og ikke hvad det vil betyde lokalt, hvilket jo ikke giver mening for os i området omkring klapplads Fløjstrup. Der er heller ikke nogen vurdering af de lokale konsekvenser for, hvor store mængder tungmetaller og miljøgifte de 5,3 millioner m3 indeholder, når de dumpes på et relativt lille område, og hvilke konsekvenser det vil få. Hvad sker der desuden med de planter og dyr, der lever i området b.la. søgræs og andet, der er fundamentalt for balancen i vores lokale vand?.

Vi kan konstatere, at klappladser tidligere er blevet nægtet ved kysten ud for Skåde - se “Miljøkonsekvensanalyse” side 131 placering K2 . Miljøstyrelsen gav i begrundelsen for afslaget, at det var for tæt på kyst og badestrand. Vi kan konstatere, at klappladsforslaget ud for Fløjstrup er omtrent samme afstand til kyst og meget brugte badestrande ved både Fløjstrup og Mariendal strande. Den samme begrundelse for afstand og dermed afslag bør derfor gælde for disse strande også.

Spørgsmålene vi ønsker besvaret er blandt andet:

• Hvilke stoffer er der i havneslammet?
• Hvor store mængder tungmetal og miljøgifte er der samlet set i de 5,3 millioner m3?
• Hvordan vil tungmetaller og miljøgifte påvirke de bunddyr m.m., der lever i og lige omkring det område hvor der er planlagt klapning ved Fløjstrup/Mariendal?
• Hvor stor er risikoen for, at noget af sedimentet og de miljøfarlige stoffer vil drive mod kystlinjen?
• Hvordan vil sedimentet påvirke det lokale planteliv i det skitserede klapnings-omådet og området omkring?
• Der fiskes en del hummere i området af lokale fritidsfiskere og lystfiskere . Hvordan vil hummerne blive påvirket af sediment-laget og kan de risikere at optage nogle af tungmetallerne og giftstofferne?
• Er der mulighed for, at sedimentet indeholdende miljøfremmede stoffer vil kunne sprede sig, både under klapning, på kort og på lang sigt?
• Er der taget stilling til, at hummerne vandrer frem og tilbage mellem lavere og dybere vand alt efter årstid og dermed skal passere det skraverede område?
• Kan man med 100 procent sikkerhed afvise, at kysten og badevandet vil blive påvirket i en eller anden grad? Og hvordan?
• Det er bevist, at den tiarmede blæksprutte yngler i området. Det gør den ved at klæbe sine æg til sten og andet på havbunden - hvordan vil klapningen påvirke den art?
• Der samles muslinger og rejer til spisning i området - kan man garantere at disse skaldyr IKKE optager nogle af de ovennævnte miljøfremmede metaller og stoffer?
• Er ALLE de prøver der blev taget af havneslammet medtaget i COWIs rapport?
• Hvad sker der, når sedimentet graves op?
• Hvorfor sendes forurenet havneslam ikke til rensning og fyldes i nedlagte grusgrave?
• Kan man garantere, at klapning ud for Fløjstrup/Mariendal ikke vil påvirke kyststrækning og badevandskvalitet, hverken umiddelbart efter klapning, på kort og på lang sigt?

Med Venlig hilsen

På vegne af 156 grundejere i Grundejerforeningen Mariendal Havbakker
Else M. Skjødt, formand
Grete Fyhr, næstformand
Dan Vestergaard, bestyrelsesmedlem
Ole Flytkjær, bestyrelsesmedlem
Mette Skytte Nielsen, suppleant
Peter Sneftrup, suppleant

På vegne af 123 grundejere i Grundejerforeningen af 13/9 1973 Kysing Næs
Ole Nielsen, formand

På vegne af 520 grundejere i Ajstrup Strand og Norsminde Grundejerforening
Leif-Henning Jensen, formand
Sven Thomsen, næstformand
Arne Skjærris, bestyrelsesmedlem
Freja Laustsen, bestyrelsesmedlem
Niels Jørgen Celund Jensen, bestyrelsesmedlem
Claus Thrue, bestyrelsessuppleant