Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Miljø - havneudvidelsen

Jeg er klart imod havneudvidelsen pga. den alt for store miljømæssige belastning!
• En omfattende miljø- og partikelforurening i Aarhus midtby via 2800 lastbiler ekstra ind gennem byen hver dag, uanset om der kommer en Marselistunnel eller ej.
• 1.000 ekstra skibsanløb årligt, heraf knap 400 containerskibe med efterfølgende luftforurening af byen.
• Deraf støj- og lugtgener og tung, forurenende trafik på havet og gennem byen profilerer ikke byen som en moderne og bæredygtig universitetsby, der satser på videns-arbejdspladser og omstilling til bæredygtighed.
• Markant nedsættelse af naturoplevelsen og udsigten fra Tangkrogen til Norsminde.
• En større havn betyder, at der helt uhørt hvert år dumpes ca. en million kubikmeter slam (klapning) ved Hjelm Dyb tæt ved Syddjurs og endnu større mængder ved Fløjstrup Skov betyder, at sedimenter vil vandre til nærliggende strande og kyster. Slammet dumpes på havbunden og fortrænger alt liv, forårsager iltsvind og fiskedød; det tager årtier at hele sådanne affaldspladser. Havneslam med tungmetaller, malingsrester og andre miljø skadende stoffer direkte udenfor alle strande syd for byen, hvilket permanent vil forurene kysten og strandlivet, naturen og dyrelivet her. At man ikke, ligesom spildevand, skal rense dette slam er for mig som radikal helt utilstedeligt!
• En anlægs og årligt klima (CO2) belastning som aldrig vil gøre Aarhus til en grøn klimaneutral by - som jo ellers borgmesteren har som mål.

Vi må derfor endvidere også forlange, en med sikkerhed, uvildig undersøgelse af ALLE disse forhold omkring den foreslåede havneudvidelse.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Bjørnholt

Indsendt

03/03/2022 11:04

Sagsnummer

HS3537244

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841