Reduktion af marine levesteder på et stykke havbund på størrelse med hele 140 fodboldbaner vil være en uundgåelig havmiljømæssig konsekvens af den foreslåede opfyldning af Tangkrogen og havneudvidelse.
Forringelse af den landskabelige værdi via umiddelbar udsigt til industriel arkitektur for netop det attraktive rekreative og unikke område, hvor by og skov møder bugten, vil få en negativ og fatal trivselsmæssig konsekvens for aarhusianerne og turisterne.
Manglende opfyldelse af kommunens grønne vision gennem udledning af ekstra store mængder røg, støj og møg over en lang årrække under etableringen af havn mm vil få klimamæssige konsekvenser for os alle.
Der må være alternative løsninger på pladsproblemerne på den nuværende havn, som jeg kraftigt opfordrer jer til at afsøge!