Gå til hovedindhold

Høringssvar

Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Stop havneudvidelsen

STOP HAVNEUDVIDELSEN
Stop havneudvidelsen og bevar marinemiljøet og de naturlige, rekreative områder!

Den planlagte udvidelse af Aarhus Havn er et stort og unødvendigt indgreb i bugten. Det er vigtigt for Aarhus og aarhusianerne at vi ikke ødelægger bugten på baggrund af en havneudvidelse, der hverken tager hensyn til klima, miljø eller de rekreative områder der gør Aarhus til noget helt særligt.

Marinemiljø
Udvidelsen er en katastrofe for marinemiljøet. Det samme gælder klapning ved Hjelm Dyb og Fløjstrup Skov. Det vil få uoprettelige følger for dyrelivet.
– Hvordan kan kommunen, som har en grøn vision, stå på mål for de miljø-​ og klimamæssige konsekvenser?

Bugten har uvurderlige blå og grønne åndehuller
Bugten er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område og et stort aktiv for aarhusianerne. Lystfiskere, sejlere, havkajakker, løbere og alle os der elsker en gåtur langs vores smukke kyst. Byggeriet får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for bådlaug, fiskere, badegæster, alle de bløde sejlere og andre naturelskere. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus. Det vil ændre Aarhus for altid.

Det er noget ganske særligt for Aarhus at man på kort tid kan bevæge sig fra pulserende midtby til smukt, fredfyldt kystområde, med stort set uforstyrret udsigt over hele bugten - og endda marsvin hvis man er heldig. Det er fuldstændig vanvittigt at overveje at ødelægge denne værdi.

Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger?
I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav – inden man ødelægger Aarhusbugten for altid – at man søger løsningsmodeller der ikke kræver en udvidelse ud i bugten.
– Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger -fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
– Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
– hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?

Med venlig hilsen
Iben Møldrup
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Iben Møldrup

Indsendt

03/03/2022 15:35

Sagsnummer

HS0980853

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841