Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Jeg er stærk modstander af udvidelsen af Århus havn

Hele Århusbugten har en uvurderlig brugsværdi for alle århusianere og byens mange turister. Både bugten og de omkringliggende skove/grønne arealer bruges af mange og er et fantastisk åndehul fra "storbyens" larm.
Verdens mindste storby og smilets-by har i bugten et kæmpe aktiv. Her har vi alle kort vej til frisk luft samt smukke og afslappende omgivelser.

Havneudvidelsen er en katastrofe for havmiljøet både nær Århus, men også ved Fløjstrup og Mariendal strand samt ved Hjelm Dyb. Der ændres radikalt ved havbundens naturlige "udformning", med uforudsigelige følger, da der graves kæmpe mængder forurenet "slam" op et sted og dumpes, de ovenfor nævnte steder. Havvandet ødelægges for både fisk og andre havdyr, hav planter, fiskere og badende.

Hvorfor er der ingen dokumentation for behovet for en havneudvidelse ?
Hvorfor er der ikke undersøgt alternative løsninger ? ex. et samarbejde med Grenå havn som også er en dybvandshavn etc.

Jeg undres over, at Århus Kommune, som siger, at Århus er en grøn by og hvor klimaforandringerne truer vores klode, kan planlægge sådan et projekt.
Jeg har med stor interesse læst et brev fra Salling Group og Arla, fra to store lokale og danske virksomheder, der beskriver deres bekymringer om havneudvidelsen. De kommer med et godt løsningsforslag, som jeg håber de besluttende myndigheder vil følge.

Med venlig hilsen
Helle Asferg Jensen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Helle Asferg Jensen

Indsendt

03/03/2022 16:31

Sagsnummer

HS9698454

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841