NEJ TAK TIL HAVNEUDVIDELSE OG ØDELÆGGELSE AF MILJØET I BYEN - HAVET - STRANDEN - VORES SLØNNE NATUR

Jeg. støtter op om forslaget fra Salling group og Arla om at stoppe de nuværende planer om havneudvidelsen, og at man i stedet nedsætter en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Aarhus kommunes arealudvikling, erhvervslivet, Aarhus Havn, Grenå Havn og foreningen Beskyt Aarhusbugten mhp at finde en ny og bedre løsning. Det vil være meget mere naturligt at placere havnen ved Grenå, hvor havdybden er optimal.
Jeg ønsker helt klart at bevare Aarhus's unikke natur, den smukke udsigt og havmiljøet.
Udvidelsen af Aarhus Havn strider mod Aarhus Kommunes vision om at være en grøn kommune og at arbejde frem mod FN’s verdensmål, og det ville få uoprettelige konsekvenser for havmiljøet i bugten og en voldsom trafikbelastning gennem byen.
Disse emner er der ikke tilfredsstillende redegjort for i COWIs rapport ligesom der ikke bliver peget på alternativer. I rapporten arbejder man kun med scenarier for en udvidelse.
Jeg er tvivlende overfor om de4 overhovedet er behov for udvidelse af havnen, iflg. Nedenstående oversigt er der ikke noget behov, der var mere gods i perioden 2007-2011 end der er nu, så det er helt ude i hampen med sådan en kæmpe udvidelse - og skal havnen udvides skal det ikke være i Aarhus Midtby. Det ville skabe så megen CO2, det vil smadre alle forventninger om at nå de klimamål der er aftalt skal være på plads i 2030
Frem til 2050 ville der være en massiv trafik gennem Århus, ca. 260 lastbiler i døgnet, til og fra havnen ifm. byggeriet. Havneudvidelsen vil medføre et CO2-​udslip på 170.000 tons - alene i byggefasen.

– Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger -fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
– Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
– hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?
Aarhus bugten er AARHUS! Den giver byen sin helt unikke værdi og en udvidelse af havnen vil have store konsekvenser for Tangkrogen som er et af byens smukkeste rekreative områder, hvor lystfiskere, sejlere - og det vil man iflg planen totalt ødelægge ved at dumpe masser af giftigt slam ud ved Fløjstruo og Hjelms.
Vi har 1 bugt / 1 hav. Når vi har ødelagt det og set konsekvensen ig fortryder, så er det ikke som ked et træ at vi kan plante et net!!!! Nej, det er uopretteligt. Bliver al den slam dumpet bliver al liv i bugten ødelagt, vi får noget dødt stinkende vand, vi ødelægger fuglelivet, da de fugle der lever af fusk ikke vil kunne finde føde
Jeg fatter ikke at nogen overhovedet kan forestille sig st ødelægge den naturperle som hele vores kyststrækning er, som Samsø og Tunø er..
Det er skræmmende og bekymrende.

Jeg forstår heller ikke den demokratiske proces. Der bliver, i forbindelse med udvidelse af Aarhus Havn, bedt om høringssvar til Trafikstyrelsen, Miljøkonsekvens vurdering og Lokalplan NR. 1163, alle med deadline indenfor den samme uge. Det drejer sig her om omfattende forslag der skal tages stilling til og omfanget af at sætte sig ind i dette vil afholde mange fra at indsende høringssvar plus at vi ikke kan få adgang til at se resultater af de undersøgelser Cowi har lavet på bestilling af havnen. Det må være nogle meget dårlige resultater som ikke tåler at se dagens lys. Var resultaterne gode er der jo ingen grind til at skjule dem, så nogen burde tænke dig om en ekstra gang, om dette er den lovede borgerinddragelse borgmesteren lovede efter kommunalvalget.
Slammet indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer, bla. TBT, som nedbrydes meget langsomt og gør skade på plante-​ og dyreplanktonets artsrigdom og artssammensætning - og som iøvrigt forårsager kønsændringer hos snegle.... stoffet optages i fødekæden og ender således også hos os mennesker.
Måske vores borgmester og flere byrådsmedlemmer også burde erklæres inhabile i denne sag, da de også er medlemmer af havnens bestyrelse
Er de mon i stand til at se objektivt på sagen??
Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at vi i 2022 ikke er klogere! Hvis der er den mindste tvivl om, at noget kan skade miljøet, så SKAL den tvivl komme naturen til gode.
I stedet for udsigten til en kæmpestor unødvendig 180 ha udvidelse af Århus Havn med kraner og siloer på 144 meter skal vi bevare vores skønne udsigt til havet og Helgenæs og fortsat nyde at sidde på Marselisborg havn og gå tur langs stranden i den friske luft.
Bugten har uvurderlige blå og grønne åndehuller, og er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område og et stort aktiv for aarhusianerne, for Lystfiskere, sejlere, havkajakker, løbere, cyklister … Byggeret får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for bådelaug, fiskere, badegæster og alle de bløde sejlere. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus.
Det vil ændre Aarhus for altid

Jeg protesterer derfor på det kraftigste imod at der dumpes 5,3 millioner m3 slam, der er op til en meter tykt ved "vores" strand / i vores bugt / i vores hav

Inger Damgaard tilføjede et høringssvar den 10. marts 2022. Det tilføjede høringssvar er kopieret ind nedenfor:

Jeg er mod havneudvidelsen på grund af det altødelæggende aftryk på vores miljø som flere eksperter har udtalt og begrundet

Miljø
Jeg har læst Beskyt Aarhusbugten’s høringssvar og er så enig med dem, deres høringssvar er velbegrundet, bygger på uvildige eksperters udsagn og ikke et bestilt og betalt grundlag som Aarhus havn fremlægger.
Aarhus Havn er naturligvis nødsaget til at få udarbejdet dokumentation og planer m.m. men det er bekymrende og udemokratisk at offentligheden ikke har adgang til at læse og studere de aspekter der er i det materiale Cowi har udarbejdet og det efterlader mig med en dårlig smag i munden - der er noget, der skal skjules her.
Samtidig er det også indlysende havnen ikke har behov for udvidelsen, de har jo allerede arealer de i stedet har valgt at leje ud og endda til virksomheder, der ikke har relation til havnen, som et et af kravene til at få et lejemål på havnen.

Mht miljøet er jeg meget bekymret for den indvirkning den planlagte opgravning der skal ske og i særdeleshed for den klapning af sediment der skal foregå ved Fløjstrup og Hjelm

Jeg citerer: Der skal klappes 6 mio m3 sediment ved Fløjstrup. På et område der både er tæt på de rekreative strande ved Fløjstrup men også tæt på det Natura 2000 område, der ligger mellem Fløjstrup og Samsø.
Ifølge artiklen “Trekantsdrama om to millioner kubik- meter havbund fra København” i Berlingske Tidende den 10. februar 2022 er der stor modstand mod at dumpe 2 mio m3 sediment i Køge Bugt. Aarhus Havn vil dumpe tre gange så meget ved Fløjstrup! I forbindelse med Lynetteholmen vil syv borgmestre ikke have, at der dumpes – de er bange for det, de kalder “overgrebet på Køge Bugt”. Samtidig har de svenske myndigheder indleveret et høringssvar, hvor de udtrykker deres bekymring om dumpnin- gen/klapningen, da de er bange for, at det kan føre til betydelig, grænseoverskridende miljøpåvirkning.
Det svenske Natura2000 område ligger noget læn- gere væk fra Køge Bugt end afstanden fra Fløjstrup området til det nærliggende Natura2000 område ved Samsø. Vi deler de bekymringer, der er for dumpningen ved Køge Bugt og forstår ikke, at Aar- hus Kommune, Odder Kommune, Syddjurs og Sam- sø Kommune ikke har en tilsvarende bekymring ved at dumpe tre gange så meget som Lynetteholmen. Vi finder derfor, at der må tænkes andre løsninger i stedet for at dumpe disse mængder af sediment.
Vi er også bekymrede for de miljømæssige konse- kvenser der er ved spild og om de angivne 5% er retvisende. Der sammenlignes med erfaringer fra brobyggerier, men i denne sag er der tale om en ganske anden type af udgravning, der måske kan generere mere spild. Vi mener også, at det mate- riale der ligger til grund kun overfladisk behandler
konsekvenserne ved spild på naturen i området. På samme vis er vi bekymrede for den suspendering der vil ske ved havstrømme etc.
Ved et spild på 5% og en større suspendering er forventningen, at det spreder sig i en højde på 1-5 mm. Vi frygter, det bliver endnu mere. Det vil svare til et område på 10.000 fodboldbaner. Der bør være tydelige referencer for at spildet ikke kommer i et tykkere lag så vegetation og dyreliv som muslinger etc ikke dør på et så kæmpestort område. Alt dette er tyndt underbygget i bilagene.
Derfor mener Beskyt Aarhusbugten at konsekven- serne ved at dumpe så store mængder sediment tæt på både badestrande og et Natura2000 områ- de skal evalueres af udenlandske eksperter på linje med de svenske eksperter, der er bekymrede for Lynetteholmen – både for planter og dyr, men også rettet mod badende og gæster ved strandene.
Foreningen er på samme måde bekymrede for samme konsekvenser i forbindelse med ReWater projektets dumpning af 890.000 m3 sediment ved Hjelm Dyb. I særdeleshed når der samtidig skal graves 8 mio m3 sand op ved Moselgrund ikke langt fra klappladsen. Her er tale om en meget stor og langvarig påvirkning af havmiljøet mellem Samsø
og Hjelm. Vi mener, at den samlede påvirkning af området skal undersøges nærmere, og at eksterne uafhængige eksperter skal rådføres. Her anbefaler vi uafhængige organisationer som GeoHAV og forske- re på universiteterne.
I det hele taget er Moselgrund ikke behandlet som en del af denne høring, hvilket Beskyt Aarhusbugten stiller sig uforstående over for. Der er samtidig en potentiel risiko for, at havneudvidelsen kræver mere sand hvis f.eks. der ikke modtages sand og jord fra
Marselistunnelprojektet. Denne risiko er ikke be- handlet i materialet som den burde. Der er usikker- hed om denne antagelse, da det kræver:
1. At Marselistunnellen gennemføres.
2. At det timingsmæssigt kan lade sig gøre. Forsin- kes havnen kan det være, at Marselistunnelen må af med jorden andet steds.
Vi har via Tænketanken GeoHav erfaret, at de er nægtet adgang til de data, der ligger bag COWI’s beregninger. Det finder vi særdeles bekymrende og må insistere på, at Aarhus Kommune og Trafikstyrel- sen beder havnen frigive disse data. Uden disse er høringen ikke komplet.
Vores bekymring øges yderligere, når forskere som Mikkel Martin, senior researcher ved Tænketanken Geohav samt Jens Friis Lund, professor i Politisk Økologi, Københavns Universitet stiller sig meget skeptiske over for COWI’s konklusioner i de fremlag- te rapporter. Den tvivl skal væk.
Det er Beskyt Aarhusbugtens mening, at hvis havneudvidelsen vedtages, så skal der findes bedre løsninger, så der ikke skal klappes ved hverken Fløjstrup, Hjelm eller andre steder. I stedet skal der findes løsninger på land, der sikrer at sedimentet renses og opbevares forsvarligt. På samme måde skal der findes alternativer til at fjerne sand og grus ved Moselgrund og i det hele taget søges alternative bæredygtige løsninger.

Klima
Overordnet set er Beskyt Aarhusbugten bekymrede over det store klimaaftryk som den foreslåede udvi- delse sætter. Når COWI samtidig ikke vil udlevere de bagvedliggende beregninger, er det svært at se, om de opstillede forudsætninger er rimelige. Man kan derfor kun antage, at de klimaestimater der præsenteres er optimistiske, og at de let vil kunne anfægtes.
Vi insisterer på, at COWI fremlægger alle detaljer
og forudsætninger for udregningerne, og at Aarhus Kommune får disse valideret. Vi lever i en tid, med et enormt og vigtigt fokus på klimapåvirkninger – fra såvel befolkningen, som politikere og regering.
Det nævnes i COWI-rapporten, at påvirkningen fra øget CO2 og drivhusgasser kan have en påvirkning både under driftsfasen og anlægsfasen. Dette er endnu ikke vurderet. Vi mener dette skal vurderes som en del af ansøgningen og ikke efter en eventuel godkendelse.
Der mangler data om CO2 udledning ved nedbryd- ning af eksisterende mole. Dette skal med i bereg- ningerne.
Hvorfor er der ikke kigget på alternative og mere klimaoptimerede materialer for de forskellige typer cement, belægningssten, stål til kraner, etc? I en kommune, der ønsker at være klimaneutral i 2030, er det oplagt, at alle materialer optimeres. Dette skal indgå i de fremlagte klimaberegninger.
Det forstås, at de bygninger der bygges på havnen
i nogle tilfælde vil tilhøre private lejere og i andre tilfælde tilhøre Aarhus Havn. Det er ikke tydeligt, hvor mange af sådanne bygninger tilhørende Aarhus Havn der er lavet klimaberegninger på.
Man skriver, at havnen aktivt vil søge at reducere
det samlede CO2 aftryk, men ikke hvordan og hvor meget? Der må og skal opsættes krav til dette,
hvis Aarhus skal være klimaneutral i 2030. Samlet udledning er 170.000 T CO2 i anlægsperioden på 25 år. Det svarer til 6.800 T/år i anlægsperioden. Til sammenligning har Aarhus Kommune som kon- cern en udledning på 31.300 T i 2020. Så 21% af kommunens årlige klimapåvirkning de næste 25
år vil komme fra Aarhus Havn. Men når kommunen går efter 0 T allerede i 2030, så skal den altså finde et minus på 6.800 T om året fra 2030 og 20 år frem. Hvordan vil Aarhus Kommune finde en sådan besparelse i et 0-budget?
Det skal her bemærkes at køb af grønne certifikater eller CO2 kreditter anfægtes af Jens Friis Lund, professor i Politisk Økologi, Københavns Universitet. Jens Friis Lund redegør for, at der er veldokumen- teret forskning der siger, at sådanne kreditter og certifikater ikke har en klimamæssig værdi. Derfor kan han ikke se, hvordan Aarhus Havn skal blive klimaneutrale i 2030.
Lynetteholmen skulle udlede 350.000 T CO2 men den er 2,8 km2 = 280 ha. Det er 1.250 T CO2 pr. ha. Havneudvidelsen estimeres til at udlede 170.000 T CO2 for 100 ha = 1.700 T pr. ha. Så havneudvidelsen udleder altså 40% mere CO2 end Lynetteholmen. Er det forsvarligt? Der skal sættes hårdere krav til CO2 udledning for denne udvidelse.
Det nævnes, at havnen som alternativ kan undlade uddybningen til sejlrende, hvorved klapningen kan reduceres med 3,1 mio m3 og reducere med 10.200 T CO2. Det er dog svært at forstå, hvorfor havnen ikke vælger helt at udlade uddybningen - ikke kun på grund af CO2 reduktionen og en langt mindre klapning, men også fordi der ikke angives nogle ulemper ved at udelade denne uddybning. Det vil
samtidig give en reduktion i sedimentspredningen og minimere spildet. Hvorfor er denne udvidelse så vigtig, at Aarhus Havn på trods af de store miljø- mæssige konsekvenser ved en uddybning, alligevel har det med i Hovedforslaget?
Klimaeffekt ved ålegræspåvirkning er ikke medtaget. Ålegræs fungerer som CO2-lagre. Hvis ålegræs-
set dør pga klapning, spild og sedimentspredning, risikerer man at frigive og sprede mængder af CO2, jvf. Professor Jens Friis Lund. Dette skal medregnes i klimaeffekten for projektet.
Generelt må det konkluderes, at klimapåvirkningen er voldsom i projektet, og her har vi alene talt anlægsfasen. Aarhus Havn påstår at klimapåvirkningen for skibe er langt bedre end for lastbiler, men fremlægger ikke videnskabelig dokumentation for dette. Der mangler også sammenligninger med f.eks. el- og brint-drevne køretøjer, elektrificerede tog etc. Alt sammen alternativer der er lige om hjørnet, og som bliver aktuelt betydeligt før skibe kommer på mere miljø- og klimarigtige drivformer.
Vi ser, at Hamborg havn har stor succes med tog og alene i 2019 havde en stigning på 10% på jernbanefragt. Aarhus Havn berører kun dette overfladisk men har ikke indregnet dette.
Så fra foreningens side konkluderer vi, at klimapåvirkningen ikke er gennemarbejdet. Den skal genberegnes og publiseres, så beregninger og forudsætninger kan verificeres af tredje part.

Trafik, støj, lugt og støv
Det fremgår af materialet, at der kommer lugtgener når sedimentet flyttes, hvilket vil ske i anlægsfasen i perioden 2023-2032. Det beskrives også, at der kan komme støj og støv i hele anlægsfasen, men igen angives disse mængder ikke.
Der mangler en detaljeret beskrivelse af, hvorledes dette vil påvirke de rekreative brugere af havet. Dvs. sejlere, kajakroere, badende, folk der færdes langs stranden og beboere i området. Dette er en mangel i materialet og skal behandles – det skylder man de mange mennesker der færdes i det påvirkede område.
Der frygtes larm fra nedbankning af pæle og spuns – mange timer i døgnet i 30 år. Hvordan sikres beboere og andre i området mod dette. Det er ganske uacceptabelt, at dette ikke er beskrevet og at der kun er løse regler til, hvordan dette reguleres.
Samtidig skal de akkumulerede gener behandles. Der er mange – potentielt samtidige – projekter i området: Aarhus Havns udvidelse, ReWater rensningsanlægget, Marselistunnellen og Kongelunden med byggeri af bla. et nyt stadion. Alle disse pro- jekter er planlagt til at afvikles samtidigt, men de akkumulerede gener beskrives kun ganske kort og f.eks. behandles Kongelunden slet ikke i materialet.
Vi ser potentielt kæmpe udfordringer med øget trafik, vejarbejde og afspærringer på Marselis Bouevard etc. Alle disse projekter vil give både trafikale, støv-, lugt- og støjmæssige gener. Det vil påvirke alle i området. Både de færdende, men i særdeleshed også beboerne i området og i hele Aarhus Syd.
Der er kun en delvis beskrivelse. Og fordi det vil stå på i mindst 8-10 år for alle projekterne, vil den samlede påvirkning ramme hele Aarhus Syd i en generation.
Vi ser heller ikke, at der er nogen vurdering af denne påvirkning fra de mange projekter i forhold til dyreliv og fredsskov i området. Dette skal også indtænkes.
Vi forstår ikke, hvorfor Aarhus Kommune ikke er bevidste om dette sammenfald af projekter. Det er nok de fire største projekter, der afvikles i kommunen på samme tid inden for en radius af 2 km. Det bliver ganske umenneskeligt for beboerne i området. Derfor må Aarhus Kommune sikre sig, at borgerne har klagemulighed over netop trafik, støj, lugt og støv. At der er klare grænseværdier, så man i det mindste sikrer, at der ikke arbejdes aften/nat/week- end. Vi taler en periode på mindst 10 år, hvor alle fire projekter er aktive og 30 år for havneudvidelsen.
Det er en enorm påvirkning.
Marselistunnel
Kongelunden
ReWater
Havneudvidelse
De nok 4 største projekter i Aarhus Kommune kommer til at ligge inden for en radius af 2 km med tusindvis af lastbiler der skal køre til og fra med sand, jord og byggematerialer mens et stort antal entreprenørmaskiner vil bidrage med både støj og støv.

Rekreative og visuelle effekter
Udsynet over Aarhus Bugt er i høj grad med til at definere byens identitet. Bugten, havet, skoven er byens DNA.
Den foreslåede havneudvidelse afskærer byen fra havet. Det er en visuel barriere mellem byen og havet, der konverterer udsyn og åbne vidder til en regulær øjebæ. Havnen vil blokere udsynet til Mols hele vejen fra Tangkrogen til Den Uendelige Bro. Det er ikke den by Beskyt Aarhusbugten vil efterlade vores børn og børnebørn.
Området omkring Tangkrogen er det vigtigste rekre- ative område i Aarhus. Ikke mærkeligt, at det var her Kronprinsparret med stor succes foreslog at placere Sculpture by the Sea. Området besøges dagligt af tusinder af borgere - titusinder i sommerperioden.
Vi ser store udfordringer for især den rekreative brug af området. Sejlerne får udfordringer med at afholde kapsejladser. Banerne må udlægges syd for Den Uendelige Bro og mister derfor kontakten med havnen og muligheden for at tilskuere kan følge sejladserne. Desuden må sejlerne bruge 1/2 time ekstra på at sejle til og fra sejladserne, hvilket vil betyde, at der ikke kan sejles på hverdage pga for for lidt tid. Vindforholdene forstyrres og giver svære betingelser – en udfordring for juniorsejlerne. Forbindelsen mellem Marselisborg Havn og de øvrige lystbådehavne forsvinder. Den erstattes af en urimelig omvej. Samarbejdet mellem Marselisborg Havn og Sejlsportscentret umuliggøres idet både må køres på trailere gennem byen.
Surferne mister deres bølger, hvor der ellers surfes hele året, når vinden kommer fra øst. Dykkere og badende får i hele anlægsfasen vand, der ikke kan benyttes på grund af spild fra opgravning og sedimenter der føres rundt med strømmen. 30 år hvor der måske ikke kan bades. På Aarhus smukkeste strækning.
Ellen Braae, professor i landskabs- og byudvikling ved Københavns Universitet, beskriver, hvordan nærhed til bugten, strand og skov er en væsentlig del af Aarhus’ DNA. Den visuelle kontakt med vandfladen, Mols og Samsø er væsentlig for at tilfredsstille det øgede behov for adgang til rekreative områder af høj kvalitet, hvilket havneudvidelsen vil ødelægge. Hun pointerer, at åbne rum og landskabelige kvaliteter IKKE kan genskabes. I Beskyt Aarhusbugten er vi enige i ekspertens bekymringer for, at Aarhus’ vigtigste rekreative område for tid og evighed øde- lægges af havneudvidelsen.
Vi mener også, at den politiske aftale, indgået mellem daværende borgmester Torkild Simonsen samt rådmændene Olaf P. Christensen og Hans Schiøtt, om at havnen ikke i fremtiden skal udvides syd for ”kongelinien”, skal overholdes. Det var præmissen for den tidligere havneudvidelse og sker denne udvidelse forsvinder præmissen for den nuværende havn.
De rekreative områder er også vigtige og attrakti- ve, når det gælder om at tiltrække arbejdskraft til Aarhus. Når virksomheder skal tiltrække kvalificeret arbejdskraft til byen, er de rekreative områder en vigtig parameter for at vælge at placere sig i Aarhus, frem for andre steder. Evnen til at tiltrække kvalifice- ret international arbejdskraft er langt vigtigere end de 800 arbejdspladser havnen forventer at kunne skabe over de næste 30 år. Aarhus består i højere og højere grad af vidensvirksomheder, hvor internationale medarbejdere er essentielle for at disse virk- somheder ikke flytter til København eller til udlandet. En udvidelse af havnen vil gøre Aarhus til et langt mindre attraktivt sted at flytte sin familie til.
Aarhus Havn har taget Aarhus Vands forslag om Aarhus Blueline park til sig og har foreslået dette. Blueline parken er et visuelt plaster, som vi i Beskyt Aarhusbugten ser som en god ide, hvis der skal udvides. Men vores arkitekturekspert har rådgivet, at en sådan park skal være mindst 50 m bred, for at man får en god visuel adskillelse mellem havn og vand. Samtidig mener vi, det er vigtigt at parken etableres på hele strækningen mod land og mod syd, for at mindske den uheldige visuelle oplevelse havneudvidelsen vil medføre.
Endnu en udfordring ved Aarhus Blueline er, at der ikke er finansiering på plads. Derfor har vi svært ved at se, hvad det har at gøre i forslaget. Man kan jo forestille sig mange spændende visuelle oplevelser og attraktioner ved en eventuel havneudvidelse; men når der ikke er en økonomisk holdbar løsning, kan vi ikke se, det giver mening at omtale denne. Aarhus Blueline kan derfor ikke være en del af ansøgningen. Vi finder det besynderligt at Aarhus Havn ikke har fundet det væsentligt nok at få økonomien på plads om Aarhus Blueline, når det omtales på 39 sider i miljøkonsekvensrapporten