Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Hvneudvidelsen

HAVNEN VEDRØRER ALLE I BYEN
HØRINGSSVAR FRA MIDTBYENS FÆLLESRÅD OM HAVNEUDVIDELSEN 4.3.2022

”Aarhus Midtby er begunstiget af placeringen ved havet og med skovene tæt på, så man aldrig er langt fra naturen.”---” Midtbyens attraktivitet som destination skyldes en kombination af en attraktiv placering nær skov og vand…..” Ovenstående citater fra Midtbyvisionen er i høring nøjagtig samtidig med høring om en omfattende havneudvidelse. I Midtbyvisionen er man meget bevidste om, hvad placeringen ved bugten betyder for Aarhus. Det er en del af Aarhus’ identitet, selvforståelse, kvalitet og særegenhed. Havnen og havnefronten, kontakten mellem by og hav spiller en stor rolle for alle borgere. Derfor er en eventuel havneudvidelse et presserende emne for alle Aarhusianere.

Midtbyens Fællesråd dækker et tæt og centralt område i Aarhus midtby. Fællesrådet ønsker at styrke forbindelsen mellem ’den grønne by ved det blå hav’. Aarhus er også en havneby, havn og by er forbundet, historisk, kulturelt og i høj grad økonomisk. Men Fællesrådet efterlyser, at man i havneudvidelsesplanerne forholder sig til den identitet, som Aarhus har med sin beliggenhed og samspil med Aarhusbugten.

Det fremlagte projekt indebærer en byggeproces over årtier, og ændrer by og havn for altid med en ødelæggende effekt på landskab, udsigter, bymiljø, havmiljø og transport og trafik. Vi undrer os over at der ikke fremlægges alternative løsninger og muligheder.

Infrastruktur
Vi efterlyser alternativer til transport af containere på lastbiler og peger her på den planlagte Marselistunnel, som både skal levere opfyld til projektet og bygges samtidig med havneudvidelsen.
Beregningerne på antallet af lastbiler er skræmmende, samtidig med at alt tyder på at fremtidens lastbiler kører på el og derfor ikke behøver en støjtunnel. Det er til forundring at en løsning af godstransporten fra havnen helt enkelt kan transporteres på tog slet ikke er i spil. Der ligger jo skinner i forvejen- og gods vil kunne omlades i et transportcenter inde i land.
Vi stiller spørgsmålstegn ved, om der er tænkt helhedsorienteret, og om man tænker tilstrækkeligt grønt og bæredygtigt. Lever dette projekt op til kommunens pejlemærker og planer om at gå forrest for gode, klima- og fremtidstilpassede, bæredygtige løsninger? Vi opfordrer Byrådet til at undersøge, om vi med havneudvidelsen virkelig får den bedste løsning? Og den nødvendige løsning? Mon ikke vi kan gøre det bedre?

Havmiljø
De meget store mængder af jord sand, slam osv som skal dumpes bla. ved Hjelm i årevis vil medføre omfattende skader på det i forvejen truede og sårbare havmiljø. Dette er slet ikke tråd med kommunens egne målsætninger om miljø og klima. Havneudvidelsen vil betyde et stop for kommunens ambitiøse klima-og CO2-plan, som det i forvejen går for langsomt med. Er det et troværdigt skridt for Byrådet? Fordrer det ikke, at Byrådet må ud med en revideret og forringet klima,- miljø- og CO2plan? Er det at udvise rettidigt ansvar med tanke på den netop offentliggjorte klima- rapport fra FN?

Bymiljøet?
Aarhus har stadig en levende midtby hvor der i dag bor ca. 60.000 mennesker.
Hele topografien med byen ved bugten med udsigt og kontakt til natur og hav, trues af et endnu meget større havneanlæg. Det er ikke kun langs Strandvejen og den sydlige bydel havneudvidelsen har betydning. Det er hele byen, som mister for altid, hvis der bygges.

Er udvidelsen nødvendig?
Vi savner en redegørelse for anvendelsen af de nuværende meget store havnearealer: Kan de ikke udnyttes bedre bla. ved flytning af arbejdspladser, som ikke er havnerelaterede?
Vi savner, at der fremlægges gennemarbejdede alternativer til planerne om havneudvidelse og tilhørende tunnel.
Vi savner en grundig analyser og argumenter for den simple fremskrivning af vækst i containertransport, som udvidelsen bygger på. Når transport udgør ca 30% af vores CO2 udledning, er det urealistisk blot at fremskrive vækst i denne sektor. Det er ikke at være foregangseksempel. Kan og skal der ikke tænkes anderledes?
Hvis transporten med skib vil vokse i fremtiden, kan man måske vokse klogere? Kan andre havne i nærheden f. eks. Grenå, Glatved, Fredericia også modtage gods, og sende det videre? Lokalsamfundene vil kunne styrkes og vækst og arbejdspladser blive fordelt.

Og demokratiet?
At haste en så stor beslutning igennem er ikke troværdig inddragelse af byens borgere. 8 uger til at forholde sig til så mange sider og planer er ikke ordentlig borgerinddragelse. Vi opfordrer Byrådet til, at vi alle – i fællesskab – får mulighed for at ytre os.
Lad os bruge en debat om en evt. havneudvidelse som afsæt for dialog mellem alle byens borgere om, hvad det er for en grøn by, vi gerne vil bo i. Og hvad det er for en fremtidig verden, vi gerne vil skabe til os selv og vore børn.
Aarhus Kommune har i Kommuneplan 2017 talt om ”klog vækst”. Lad os nu sikre os netop det. Lad os sikre os, at vi sammen bliver klogere inden der træffes uafvendelige beslutninger.
Med venlig hilsen
For Midtbyens Fællesråd
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse
kontakt : thkruse4@gmail.com
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Kruse

Indsendt

03/03/2022 21:45

Sagsnummer

HS8690235

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841