Gå til hovedindhold

Høringssvar

Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Havneudvidelsen på Aarhus havn

Udvidelse af Aarhus havn? Det må være en joke!

Som indfødt aarhusianer kan jeg ikke acceptere en total irreversibel forandring af Aarhus – hverken af by eller havn.

Som jeg ser det, er det en total udemokratisk fremgangsmåde Aarhus havn har benyttet til at føre den aarhusianske befolkning bag lyset og give sig selv tilladelse til at investere mange mange milliarder af kroner over mange mange år. – Aarhus havn (privat firma) får udarbejdet en miljøkonsekvensrapport hos Cowi (andet privat firma) og på grundlag af denne (i alt ca 700 + 1400 sider) skal byråd og senere byens borgere indenfor 8 uger tage stilling til om havnen skal udvides med 180 Ha. Og samtidig kan man ikke få svar på evt. spørgsmål omkring miljø, klima, biodiversitet – alle oplysninger er jo privat ejendom! Aarhus havn kalder begrundelsen for udvidelsen: ”Behov”.

Statistisk er mængderne af gods ikke steget væsentligt i de seneste 10 år. Aarhus havn siger selv (https://www.portofaarhus.dk/fremtidens-havn/et-behov/) at behovet er den stigende efterspørgsel efter mere areal, men begrunder ikke hvorfor de foretrækker bare at udvide i stedet for ex.vis at rydde op på havnearealerne, i deres ikke-havnerelaterede kunder og tænke over andre tiltag/omlægninger.
Måske er der i virkeligheden ikke ”behov” for mere plads …

Alternativt kunne man overveje følgende ændringer på de eksisterende havnearealer:
* Opsige alle ikke havnerelaterede firmaer
* Samle kontorkrævende firmaer i husene på Mellemarmen
* Istandsætte eksisterende bygninger
* Benytte jernbane som hovedtransportmiddel fra havn til E45, hvor landterminal kunne etableres.

Og så kunne man:
* Installere solceller på tagene
* Begrønne hvor det er muligt
* Gøre bygninger/siloer smukkere gennem bemaling, gerne farver
* Lade danske kunstnere udsmykke nogle af bygningerne/siloer

Dette vil ikke kun forskønne vores dejlige lille storby, men også fritage os for en økonomisk skattebyrde, unødigt forurenende støjhelvede, grimt udsyn, dårligt havmiljø uden liv og ikke mindst den belastende mange årlige udledning af alt for meget CO2.

Borgmesteren, som også er bestyrelsesformand for Aarhus havn!, vil så gerne sige at Aarhus går forrest og at der er fuldstændig styr på byens CO2 og at byen når i mål i 2030 – men hans ønsker om udvidelse af Aarhus havn, Marselistunnel og alle byens mange nybyggerier og disses vanvittige udledning af CO2, får mig til at tænke på bygherren kong Christian IV. Man behøver jo ikke at bygge, bare forbi man kan! Og slet ikke når man sætter andres liv på spil via business as usual og ignorerer klimasforandringer.
Havde gerne set en folkeafstemning blandt borgerne i Aarhus kommune om dette enorme projekt – det havde været mere demokratisk.

De bedste hilsener
Pia Edahl Aagaard
4. marts 2022
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pia Edahl Aagaard

Indsendt

04/03/2022 10:31

Sagsnummer

HS3309537

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841