Det er fuldstændig uacceptabelt at Aarhus Havn skal have en udvidelse i den form som er skitseret. Den nuværende lystbådehavn - Tangkrogen og strandpromenaden via Strandvejen samt stranden fra Ringen og ud forbi Balle Hage er unikt for Aarhus. Denne fantastiske naturperle vil blive ødelagt for nuværende og fremtidige borgere i Aarhus.
I øvrigt er det fuldstændigt uforståeligt, at man vil tillade at dumpe millioner kubikmeter af forurenet slam henholdsvis ved Fløjstrup og Helm Dyb. Hvordan kan man tillade, at bruge havet som losseplads? Det burde være uden for enhver diskussion, at hvis der skal ske en opgravning af slam, skal det på land og miljø behandles og vil derefter kunne placeres et eget sted f. eks. en tidligere grusgrav.
Hvis det kan godtgøres at der er et reelt behov for en udvidelse af havnen SKAL DEN IKKE FORETAGES MOD SYD, men kunne anlægges mod øst.
Med venlig hilsen