HAVNEUDVIDELSEN VIL BELASTE KLIMAET OG FORHINDRE AARHUS I AT NÅ SIT KLIMAMÅL
Aarhus Kommunes Klimaplan og -strategi siger, at kommunen skal nå nuludledning af CO2 senest i 2030. ”Det er verdens mest ambitiøse klimamål”, siger borgmester Jacob Bundsgaard og flertallet i byrådet.
Nu har Byrådsflertallet, inklusive SF og Radikale Venstre, tænkt sig at underminere det flotte klimamål i ét stort hug, nemlig gennem det gigantiske projekt ’Havneudvidelsen i Aarhus’, der er en del af regeringens store Infrastruktur-reform sammen med Marselistunnel, der skal føre trafikken fra havnen til E45.
HAVNEUDVIDELSEN MEDFØRER STORE EKSTRA UDLEDNINGER
Anlægget af den nye havn vil ifølge Miljøkonsekvensrapporten (MKR-rapporten) fra COWI betyde udledning af ekstra 170.000 tons CO2. Det kommer fra udledningerne ifm. transport af sand, sten, jord og øvrige råstoffer, brugen af maskiner og øvrigt udstyr.
Udledningerne fra al den beton og stål, som medgår til opførelsen af havnearealerne er ikke med i denne beregning, da det produceres uden for Aarhus Kommune. Men klimaet er egentlig ligeglad.
De 170.000 tons C02 svarer til 60% af Egholmmotorvejens anlægs-udledninger på 292.000 ton CO2 eller 50% af Lynetteholms anlægs CO2-udledninger på 350.000 tons CO2.
Det var bl.a. de udledninger, der var så store, at Benny Engelbrecht mistede sin ministerpost i forsøget på at hemmeligholde dem.
Allerede selve anlægget af havnen svigter med andre ord byens og kommunens CO2-mål. I stedet for at reducere udledningerne, øger man dem.
Alene dét betyder, at man ikke kan nå nuludledning i 2030 – eller for den sags skyld i de følgende årtier. Hvis man gennemfører havneudvidelsen.

NÅR HAVNEN TAGES I BRUG, VOKSER DE KLIMASKADELIGE UDLEDNINGER
Når havnen efter anlægsfasen tages i brug vil det ifølge MKR resultere i EKSTRA 1000 kommercielle skibe årligt, heraf ekstra knap 400 containerskibe. I dag udleder hvert eneste containerskib årligt som en middelstor by på 60.000 beboere (om fremtiden, se nedenfor).
Hertil kommer flere krydstogtskibe, der hver især udleder som en mindre by på 6-8.000 indbyggere. Og formentlig flere Molslinje-afgange, der allerede i dag står for 3800 anløb til havnen årligt, dvs. 7.600 ind- eller udsejlinger.
Havnens ibrugtagning forventes ifølge VVM-rapporten at resultere i 4.230 flere køretøjer døgnet rundt. Heraf 2800 ekstra lastbilkørsler med varer, hver eneste døgn, året rundt. Det svarer til en lastbil i minuttet.
Havneudvidelsen vil medføre forøgede godsmængder. Det er selvsagt hele ideen med havneudvidelsen at give plads til en betydelig forøgelse af godsmængderne. Konkret forventer COWI årligt ekstra 5,5 mio. tons gods, hvilket svarer til godt 50% forøgelse af godsmængden.
De 5,5 mio. tons ekstra varer rummer alle indlejret CO2, som stammer fra deres produktion og vej til Aarhus.
Det vil sige fra råstofudvinding, transport, produktionsprocesser, maskiner, bygninger osv. der alle sammen hovedsagelig anvender olie, kul eller gas (globalt er det mindst 80%), og som alle bruger klodens sparsomme ressourcer, og hvis lange transport på skibe eller lastbiler udleder CO2.
De øgede godsmængder svarer derfor til ekstra mængder af indlejret CO2. De er med andre ord et udtryk for et øget klimaaftryk, der er begrundet i vores forbrug af disse ekstra varer.
KONSEKVENSERNE: Flere varer med indlejret CO2, flere biler og lastbiler samt containerskibe m.v. - det vil tilsammen resultere i enorme ekstra CO2-udledninger. Hertil kommer så mere industri og flere bygninger på havnen, som det er planlagt.
KONKLUSION: Havneudvidelsen vil i sig selv vil umuliggøre, at Aarhus når nuludledning. Hverken i 2030, i 2040, 2050 eller nogen af de følgende årtier. Der er tale om øgede CO2-udledninger uden nogen modvirkende faktorer.
SE VENLIGST VEDHÆFTEDE PDF SOM UDDYBER, OG BL.A. FORKLARER OM DE VOLDSOMME KLIMAEFFEKTER FRA CONTAINERSKIBSTRANSPORT