Nej tak til udvidelse af Aarhus havn.
Som borger i den dejlige by Aarhus, vil jeg af mange forskellige grunde meget gerne frabede mig en udvidelse af havnen som det er skitseret.
Jeg mener ikke, at det er afklaret, hvilket behov der fremover er for en yderligere udvidelse af havneområde i Aarhus.
Ligesom jeg mener, at de miljømæssige konsekvenser er urimeligt store.
Jeg har på ingen måde lyst til at havnen udvides med det til følge, at byens dejlige strandområder ødelægges – enten ved at der i stedet for strand kommer stinkende slam, eller ved at badevandet forurenes af dumpet slam.
Havneslammet, der oprindeligt stammer fra de gamle inderhavne i Aarhus, indeholder bl.a. giftige, hormonforstyrrende stoffer fra bundmaling på skibe og en lang liste af tungmetaller jvf. COWIs rapport. Hvem har lyst til at bede i det? Eller lade sine børn bade i det?
Jeg mener ikke, at det er en rimelig omkostning, at braklægge hele Hjelm Dyb ved at dumpe giftigt slam dér. Det er jo mord på undersøisk natur og liv, liv, som vi er afhængige af.
I det hele taget må der være en anden måde at skille sig af med giftigt slam og affald end ved at dumpe det i havet!
Men selv om slammen kunne bortskaffes på anden og forsvarlig vis – så vil en udvidelse af havnen jo helt og aldeles ødelægge byens smukke placering.
Det er som borger svært at forstå, at en mand, der er valgt til at være Borgmester i byen, bare lige kan køre kasketten rundt, for så for en stund lige at være i bestyrelsen for havnen og varetage dens ønsker frem for borgerenes ønsker om trivsel og glæde ved deres dejlige by. Skal en borgmester ikke varetage byens – OG borgerenes interesser? Er en borgmester ikke inhabil i en havnebestyrelse?
En udvidelse af havnen forekommer mig at være rendyrket hensyntagen til erhvervslivet på bekostning borgerenes ønsker og deres glæde ved byens smukke placering med de mange smukke udsigter, og de skønneste, dejlige og rene badestrande.
Økologisk jordbrugssamvirke har fremsendt et høringssvar, hvor jeg fuldt ud kan tilslutte sig bl.a.:
Der er ikke taget stilling til de lokale miljøpåvirkninger, som klapningen vil afstedkomme og en konsekvensberegning af disse.
Risikovurderingen for miljøskade holdes ene og alene op på, hvad klapningen vil betyde for Aarhus Bugt og ikke hvad det vil betyde lokalt, hvilket jo ikke giver mening for os i området omkring klapplads Fløjstrup. Der er heller ikke nogen vurdering af de lokale konsekvenser for, hvor store mængder tungmetaller og miljøgifte de 5,3 millioner m3 indeholder, når de dumpes på et relativt lille område, og hvilke konsekvenser det vil få.
Hvad sker der desuden med de planter og dyr, der lever i området b.la. søgræs og andet, der er fundamentalt for balancen i vores lokale vand?.
Vi kan konstatere, at klappladser tidligere er blevet nægtet ved kysten ud for Skåde - se “Miljøkonsekvensanalyse” side 131 placering K2 . Miljøstyrelsen gav i begrundelsen for afslaget, at det var for tæt på kyst og badestrand. Vi kan konstatere, at klappladsforslaget ud for Fløjstrup er omtrent samme afstand til kyst og meget brugte badestrande ved både Fløjstrup og Mariendal strande.
Den samme begrundelse for afstand og dermed afslag bør derfor gælde for disse strande også. Spørgsmålene vi ønsker besvaret er blandt andet:
• Hvilke stoffer er der i havneslammet?
• Hvor store mængder tungmetal og miljøgifte er der samlet set i de 5,3 millioner m3?
• Hvordan vil tungmetaller og miljøgifte påvirke de bunddyr m.m., der lever i og lige omkring det område hvor der er planlagt klapning ved Fløjstrup/Mariendal?
• Hvor stor er risikoen for, at noget af sedimentet og de miljøfarlige stoffer vil drive mod kystlinjen?
• Hvordan vil sedimentet påvirke det lokale planteliv i det skitserede klapnings-omådet og området omkring?
• Der fiskes en del hummere i området af lokale fritidsfiskere og lystfiskere . Hvordan vil hummerne blive påvirket af sediment-laget og kan de risikere at optage nogle af tungmetallerne og giftstofferne?
• Er der mulighed for, at sedimentet indeholdende miljøfremmede stoffer vil kunne sprede sig, både under klapning, på kort og på lang sigt?
• Er der taget stilling til, at hummerne vandrer frem og tilbage mellem lavere og dybere vand alt efter årstid og dermed skal passere det skraverede område?
• Kan man med 100 procent sikkerhed afvise, at kysten og badevandet vil blive påvirket i en eller anden grad? Og hvordan?
• Det er bevist, at den tiarmede blæksprutte yngler i området. Det gør den ved at klæbe sine æg til sten og andet på havbunden - hvordan vil klapningen påvirke den art?
• Der samles muslinger og rejer til spisning i området - kan man garantere at disse skaldyr IKKE optager nogle af de ovennævnte miljøfremmede metaller og stoffer?
• Er ALLE de prøver der blev taget af havneslammet medtaget i COWIs rapport?
• Hvad sker der, når sedimentet graves op?
• Hvorfor sendes forurenet havneslam ikke til rensning og fyldes i nedlagte grusgrave?
• Kan man garantere, at klapning ud for Fløjstrup/Mariendal ikke vil påvirke kyststrækning og badevandskvalitet, hverken umiddelbart efter klapning, på kort og på lang sigt?

Der er alt for meget dejlig natur på spil - og for mange pekuniære interesser, der prioriteres på bekostning af naturen.

Således også et rungende nej tak fra mig.

Mvh
Benedikte Møller
Skejbygårdsvej 306
8240 Risskov