Danmarks største containerhavn har postnummer 8000 Aarhus C. Den ligger med andre ord midt i Aarhus Centrum — en by som huser omkring en kvart million mennesker. Det virker dumt og ugennemtænkt, særligt når havnen nu ønsker at udvide igen, igen igen.

Det er jo ikke første gang, at Aarhus Havn har haft ønske om at udvide. Havnen vil utvivlsomt blive fortsætte med at vokse og har et umætteligt behov for mere plads. Hvis denne udvidelse lykkes for havnen vil der ikke gå særlig mange år, før der opstår endnu et behov for plads. Fortsætter udvidelserne, vil Samsø blive landfast med Aarhus Havn. Der er behov for at tænke i nye baner i stedet for konstant at æde af Aarhusbugten, der er til stor glæde for langt over en 400.000 mennesker. En udvidelse af havnen vil i væsentlig grad forringe kvaliteten af disse rekreative arealer.

Containere, der har et stop på Aarhus Havn, kommer fra eller til hele hele Danmark og Nordeuropa. Det er bestemt ikke aarhusianerne som aftager 65 % af Danmarks containere. Alligevel ligger terminalen midt i Aarhus.
Den ligger forkert, og man bør ikke bygge videre på en så stor fejl. Den skal selvfølgelig ligge tæt på trafikale knudepunkter som E45 og togbanenettet, fremfor at ligge det midt i en storby. Hvis ikke det er muligt at udvide andre havne, som eksempelvis Fredericia Havn, der ligger fordelagtigt i forhold til motorvejs- og togbanenettet, så bør man kigge på at etablere en såkaldt dry port-løsning, som det også er gjort i Fredericia. En dry port er et stort containerlager, der ligger et stykke fra havnen, men som er tæt forbundet med havnen — ved hjælp af vejnet eller måske ved hjælp af en togforbindelse. Ved at tænke i sådan en løsning slipper man for at æde mere af Aarhusbugten, og man kommer tættere på motorvejs- og jernbanenettet.

Havnen ønsker også en udgravning Aarhusbugten, fordi der ikke er dybt nok til containerskibene. Man er simpelthen nødt til at stille sig selv det spørgsmål, om den havn så ligger det rigtige sted, når havdybden ikke er stor nok. Der findes andre containerhavne, hvor dette ikke er noget problem.

Spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt at udvide havnen. Aarhus Havn har ikke fremlagt ordentlig dokumentation for, at de får brug for mere plads i fremtiden. Faktisk så viser tal fra Danmarks Statistik, at den samlede godsmængde i Aarhus Havn er faldet siden 2007. Jeg har selv haft min gang på containerområdet på havnen, og jeg ved, at der findes virksomheder og funktioner, der ikke har direkte forbindelse til havneaktiviteterne og sagtens vil kunne ligge andetssteds. Dette vil kunne frigøre plads.


En helt anden sag i alt dette er den miljø- og klimamæssige påvirkning, som udvidelsen vil koste. Der er tale om enorme mængder opfyldning, der skal graves op et sted og transporteres til havnen. Der er tale om en enorm mængde lastbiler som hver dag vil skulle køre igennem et tæt befolket boligområde for at læsse jord af i rigtig mange år. Det er uacceptabelt. Derudover ligger er der stillet store og væsentlig spørgsmålstegn ved klapning ved Fløjstrup Strand, der ligger meget tæt på et Natura 2000-område. Forskere som Mikkel Martin, senior researcher ved Tænketanken Geohav samt Jens Friis Lund, professor i Politisk Økologi, Københavns Universitet stiller sig meget skeptiske over for COWI’s konklusioner i de fremlagte rapporter. Den tvivl skal væk. COWI vil ikke dele sit datagrundlag og er bestilt af Aarhus Havn til at udarbejde denne rapport. Det er for mig at se meget tvivlsomt, om denne rapport er uvildig.

Foreningen Beskyt Aarhusbugten Nu kan i deres høringssvar fortælle, at der i forbindelse med masterplanen for havneudvidelserne i 1995-1997 blev indgået et politisk forlig om, at havnen ikke måtte udvides syd for “kongelinjen”- en linje, der går fra Marselisborg Slot langs østmolen. Denne blev indgået af daværende borgmester Torkild Simonsen samt rådmændene Olaf P. Christensen og Hans Schiøtt. Byens politikere bør respektere det forlig som deres egne partier i sin tid indgik. Alt andet vil være uværdigt, utroværdigt og historieløst og bidrage til politikerleden.

Det er svært at værdisætte havnen. Hvis man alligevel skal forsøge, så viser tal foreningen Beskyt Aarhusbugten Nu, at havnen genererer færre arbejdspladser end de tilsvarende men mindre havne Aalborg og Fredericia. Så vidt jeg læse, så giver havnen et overskud på 70-80 millioner om året til Aarhus Kommune. Jeg vil mene, at ovenstående set i relation til, hvad havnen koster byen i øget trafik, ødelæggelse af udsigter og rekreative arealer, forværret sammenbinding af bydelene og bugten, øget CO2-forbrug, ødelæggelse af det maritime miljø samt ovenstående parametre, så er havnen ikke dét værd. En udvidelse bør slet ikke komme på tale.