Vi står midt i en klimakrise af uhørt dimension - CO2 udledning, gift udledninger osv. osv. De kommende generationer bliver tvunget til mindsket forbrug, og mennesket skal væk fra "køb og smid væk" samfundet, så der vil i fremtiden ikke være brug for flere containere, tværtimod ! Er der lavet kalkuler over behovet for containere i fremtiden med de udfordringer kloden har ? Og hvis man midlertidigt har brug for ekstra plads, kan man jo smide de ikke-havnerelaterede firmaer væk fra havnen uden at denne behøver at blive udvidet med de katastrofale miljøkonsekvenser dette måtte have.
Mht. CO2 udledningen i forbindelse med byggeriet er dette også et stort klimaproblem, da jeg går ud fra, at der skal bygges med cement. Er der CO2 regnskab for dette ?
Hvad med det partikelsvineri fra dæk og diesel, som de mange konvojer af lastbiltransporter dagligt gennem 10 år vil bidrage med. Er der lavet miljøregnskab for det ? Hvad med al det støjsvineri, som marine dyr med nedbankning af spunspæle udsættes for? Og de øjenbæer af kraner, som borgerne skal udholde at se på i stedet for en smuk udsigt, der i forvejen er skæmmet af havnen, men som vi desværre må leve med !
Hvis øget skibsfart, som jo er formålet med udvidelsen, kommer i stand, hvad vil det så betyde for farvandet i og omkring Århus ? Øget forurening og forstyrrelser af det marine liv ? Vil de ændrede strømforhold give brakvand i bugten ? Og hvad med dumpningerne af giftigt slam ved bl.a. Hjelm Dyb. Bunddyr og fisk vil forsvinde og/eller dø af det giftige slam, og fiskene blive uspiselige for mennesker. Hvad med Klappladsen ved Fløjstrup Strand, hvor giftige stoffer spredes i nærheden af et Natura 2000 habitat område. Hvor er naturhensynet i hele dette projekt ?