Gå til hovedindhold

Høringssvar

Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Bekymringsindsigelse mod havneudvidelsen

Hermed fremsendes Marselisborg Kajak Clubs høringssvar, en bekymringsindsigelse mod den eventuelle havneudvidelse af Aarhus Havn.

Marselisborg Kajak Club er en sportsklub, der har til huse med en unik beliggenhed på stranden mellem Helnan Marselis Hotel og Varna Palæet.

Vi har ligget på denne unikke placering siden klubbens start i 1928.

Som det ser ud til på oversigtskortet over den eventuelle havneudvidelse, vil den nye havn placeres, så den faktisk når helt ud for vores klub.

Det vil så medføre, at der fra vores klub og mod nord, ind mod Tangkrogen, vil komme en kæmpe ”lomme” af stillestående vand.

Da vi er en kajakklub, bruger vi selvfølgelig vandet rigtigt meget. Sidste sæson roede vi i alt små 80.000 km.
Vi ror i tur- og kapkajakker, der ikke er helt stabile, hvorfor stort set alle i klubben kæntrer ind imellem.
Vi ror kun kystnært, både sydpå, men også nordpå langs kysten til Tangkrogen og hvis vejret tillader det, helt ud langs havnemolen til Molslinjen.

Endvidere bader rigtig mange af vores medlemmer ud for vores klubhus hele året, nogle flere gange ugentligt.

Det vi er bekymrede for, er,

• at det mere lukkede vandområde fra vores klubhus og helt ind til Tangkrogen vil slamme til, især under opførelsen af det nye havneområde men også efterfølgende, hvilket vil medføre mere uklart og måske forurenet vand, hvilket ikke vil være rart at være i, det være sig frivilligt, når vi bader og ufrivilligt ved kæntring.

• at der med det stillestående vand, vil ophobe sig meget mere tang, hvilket vil være svært, måske umuligt, at ro i, med fare for kæntringer.

• at der med det stillestående vand, i perioder med mere tang, vil være væsentlig værre lugtgener.

• at der aldrig mere vil være hverken sæler eller marsvin, hvilket vi i kajakken og alle dem, som går langs stranden, i sæson har stor fornøjelse af.

• at der i årevis vil være væsentlige støjgener, da der ingen støjværn er mellem os og havneudvidelsen.
Mange af vores medlemmer bruger klubben til at det at komme væk fra byens larm og stress. Bare det at komme i klubben, eller ud i naturen, med dens ro, er helt meditativt, hvilket formål så vil forsvinde.

• at der ved opgravning af havbunden vil blive hvirvlet giftige stoffer op, så det vil være sundhedsskadeligt at opholde sig i vandet, især i den stillestående ”lomme” mod Tangkrogen.

Marselisborg Kajak Club og stranden vil med denne havneudvidelse blive uopretteligt forandret for evigt, også udsigtsmæssigt og vi håber, at der vil kunne findes væsentlige bedre løsninger.


Venlig hilsen

Stefan Handberg
Formand
Marselisborg Kajak Club
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Stefan Handberg

Indsendt

09/03/2022 21:37

Sagsnummer

HS0841209

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841