Havneudvidelsen skæmmer og ødelægger en allerede god balance for Aarhus
Jeg er imod havneudvidelsen, da jeg mener at denne vil skæmme udsigten fra store dele af ikke bare den sydlige del af Aarhus by, men også for alle dem der bor i Aarhus C og for alle dem som færdes omkring havneområdet og tager på tur til Marselisborg skovene. Hele balancen mellem by, industri og natur (både vand og skov) bliver forrykket, og havnen vil blive alt for dominerende. Det er virkelig synd at forrykke denne balance, som netop gør Aarhus til en af Danmarks mest attraktive byer at bo i. Havnens bestyrelse skulle ikke have bygget så mange boligere på havnen, hvis de selv havde brug for områderne til industri. Vi kunne jo nemmere og mere miljømæssigt have udvidet byen på landsiden. Lad os bevare havnens størrelse som den er.