Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Høringssvar - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Hej,

Jeg var mildest talt rystet, da jeg læste, at man ville etablere en klapplads ved Fløjstrup strand. Hvordan kan man finde på at dumpe forurenet havneslam midt i en badestrand og lige ved siden af Ajstrup strand, hvor der findes noget af det reneste badevand?

Og man gør det tilmed ved at smide en rapport i hovedet på folk, som det ikke muligt for nogen at gennemskue. Det eneste, som står helt klart efter at have set rapporten igennem er, at der helt sikkert vil være store konsekvenser ved at dumpe det forurenede jord ved Fløjstrup strand og at COWI har gjort et kæmpe stort arbejde for at dække over det. Det er den mest uigennemsigtige rapport jeg nogensinde har set - der er vist ingen tvivl om at COWI's konklusioner er købt og betalt på forhånd. Det er simpelthen forkasteligt, hvis dette vedtages blot for at Aarhus havn kan komme af med deres forurenede jord på den billigst mulige måde uden at man har forholdt sig til de miljømæssige konsekvenser på både en gennemskuelig og ordentlig måde. Det kræver en nye miljøkonsekvensrapport udført af en uvildig instans.

Det vil have kæmpe store konsekvenser for tusindvis af familier, som har valgt at bosætte sig langs Aarhus sydkyst netop på grund af det naturskønne område. Et område, som er helt unikt og som også er med til at gøre Aarhus Kommune til et sted, man gerne vil bosætte sig i en tid med stadigt større fokus på naturbevarelse og bæredygtighed. HVOR ER BÆREDYGTIGHEDEN HENNE AARHUS?

Jeg håber meget på, at man forkaster denne horrible forslag én gang for alle.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mette Grønborg Stennicke

Indsendt

10/03/2022 19:23

Sagsnummer

HS5348189

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841