Gå til hovedindhold

Høringssvar

Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Høringssvar vedrørende havneudvidelse

Høringssvar:
Med forslaget om at udvide industrihavnen har Aarhus Kommune manifesteret sig som en by der tænker hurtig profit før fornuft. I en by som Aarhus, placeret i et af de mest naturskønne områder i Danmark, vil en fremtidig havneudvidelse betyde uoprettelige konsekvenser for by-kvaliteten og den omkringlæggende natur. Den manglende ambition for at skabe langvarig vækst igennem moderne og bæredygtige erhverv bliver negligeret til gengæld for tung logistik, som på meget mere fornuftig vis kunne eksporteres ud af byerne.
Det er NU Aarhus Kommune og Byrådet har mulighed for at bevise, hvad de står for i byens udvikling! I kommunens vision er det en grundlæggende byggesten at Aarhus er en by med ambitioner om bæredygtighed og langsigtede ambitioner som en by der tør tage et standpunkt.

Vi håber på at have et ambitiøst byrådet der tør vise handlekraft og sammenhængskraft, ved at stoppe havneudvidelsen og sættes langvarig bæredygtighed før kortsigtet profit.

Det grønne Aarhus
Den potentielle udvidelse af Aarhus Havn vil få vidtrækkende konsekvenser for både det lokale maritime miljø og for de selekterede ’dumping’ områder. Med en ufyldestgørende analyse omkring de reelle konsekvenser på både kort og lang sigt må det betegnes som reelt uansvarligt at fortsætte et sådan projekt. Samtidig med konstant påmindelse om et Kattegat i iltmangel og med konstant negativt påvirket fauna og flora, står en sådan havneudvidelse i stærk kontrast til den udtrykte interesse om at værne om den danske natur.
• Hvordan kan kommunen, som har en grøn vision, stå på mål for de miljø- og klimamæssige konsekvenser?

Aarhus skal være en god og sund by for borgerne
Bugten er i sin nuværende form et værdifuldt rekreativt område og et stort aktiv for aarhusianerne. De blå og grønne rekreative rum langs bugten er et tilløbsstykke for sport, sundhed og fritid. Udvidelsen af Aarhus Havn får indflydelse på Tangkrogen, der sander til og kystlinjen flyttes 400 m mod syd. Det vil ødelægge miljøet for bådelaug, fiskere, badegæster og alle de bløde sejlere. Det kan ikke være rimeligt at en havneudvidelse skal ødelægge et af de smukkeste steder i Aarhus. Det vil ændre Aarhus for altid.
Byrådet kan nu stoppe endnu en såkaldt “Aarhus-historie”, hvor der bliver truffet forhastede beslutninger, som ikke understøtter de politiske visioner og byens sammenhængskraft.

Hvor reelt er havnens behov, når der ikke er forfulgt alternative løsninger?
I det fremsatte materiale arbejder man kun med scenarier for en udvidelse. Det bør være et krav – inden man ødelægger Aarhusbugten for altid – at man søger løsningsmodeller der ikke kræver en udvidelse ud i bugten. Der er potentiale for at koncentrere og fortætte en større del af tung erhverv i det eksisterende havneareal og flytte andet erhverv til andre steder i byen.
• Hvorfor er der ikke søgt andre løsninger? Fx at samarbejde med andre havne, så man ikke skal bruge så meget plads?
• Hvorfor kan havnen ikke optimere, ved at disponere anderledes på nuværende arealer?
• Hvorfor har havnen brug for plads, når der er mange lejere, der ikke har havnerelateret virksomhed?

Med venlig hilsen
Peter Byrial Jensen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Peter Byrial Jensen

Indsendt

11/03/2022 10:04

Sagsnummer

HS1327507

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841