En giga havneudvidelse er sendt ud i høring af et byråd, der næppe ved, hvad de har stemt for ( Miljøkonsekvensrapporten er med bilag over 2.000 sider ), og en ret ny havnedirektør uden erfaring fra havnedrift, der åbenlyst næppe har sat noget præg på forslaget, der allerede har været designet længe før hans tid.
Skulle der være så meget som ét byrådsmedlem, der har læst materialet før det er sendt ud, så undskylder jeg på forhånd.

Det fyger med udokumenterede postulater, som underbygger min påstand om uvidenhed. Byrådspolitikkerne ved formentlig ikke engang, at havnen nægter at give aktindsigt fx i analyseresultater ??
Dette er havnen juridisk i sin ret til, men mon ikke de folkevalgte, som for kort tid siden stod og talte åbenhed i valgkampen, burde have sagt, at dette her er en sag, hvor de som politikere vil forlange åbenhed, så derfor skal alt selvfølgelig lægges frem, uanset at havnen juridisk kunne undslå sig ?

Men de er vel hverken uærlige eller dumme mennesker, så hvordan kan det så gå til ?

Mit bud er, at hele organiseringen er fuldstændig forkert.

Politikkerne skulle aldrig sidde i den havnebestyrelse – de skulle holde sig til politik, som de sikkert er gode til. Og så skulle der findes en professionel bestyrelse, der kan give direktionen et ordentligt modspil, som i enhver anden virksomhed.

Politikkerne burde opsætte overordnede mål og rammer – både når det gælder økonomi (så der ikke investeres unødigt store beløb), rammer (så der ikke inddrages unødigt søterritorium) og miljøhensyn (så det ligger helt klart, hvilke miljø- og klimamål, der skal opfyldes)
Den professionelle bestyrelse skal på den baggrund opstille en vision og en overordnet strategi samt ansætte en kompetent direktion, der kan eksekvere på en plan.
Se fx på de største containerhavne i Europa og søg efter lederprofiler, der i dag er på direktionsniveau i én af disse havne – vi har mange eksempler på hollændere, der performer fremragende som topchefer i danske virksomheder og Rotterdam er den største containerhavn. Så der var da et sted at begynde.

Hvad kunne en vision fx indeholde ? – et bud kunne være:
”Aarhus havn skal være blandt de tre største, mest kompetente og mest konkurrencedygtige Containerhavne i Skandinavien”

Dette ville være meget ambitiøst og måske på grænsen til uopnåeligt – jeg kender ikke størrelsen på øvrige containerhavne i Skandinavien – men det tager i hvert fald udgangspunkt i det faktum, at Aarhus Havn allerede gør det godt på containere samt at trenden går mod mere containerfragt.

Så første skridt må være at få lagt en ordentlig plan for flytning af de virksomheder, der langsigtet ikke behøver ligge på en havn. De skal selvfølgelig ikke sættes på porten, og selvfølgelig skal man gøre alt for at bevare arbejdspladserne.
Men hvis man kan spare milliardbeløb på mindre havne udvidelse samt bevare noget af det mest attraktive Aarhus har at byde på, så bør der være rigelig økonomi til, at give sådanne virksomheder et incitament til at flytte til en anden egnet destination i kommunen….

Dernæst må man se at få sat det samarbejde med Grenå havn i system – lad Jer inspirere af København, der på det område har udvist meget mere format.
Havnene i København og Malmø er kort og godt lagt sammen til et selskab, CMP (Copenhagen Malmo Port).
Hvad var ikke perspektiverne, hvis Aarhus og Grenå blev lagt sammen til én enhed, der kunne optimere udnyttelsen af bestående ressourcer ( arealer, ekspertise osv ) og tage alle synergi gevinster hjem.
Norddjurs kommune og Grenå havn vil gerne – skammeligt, hvis Aarhus’ byråd vogter så nidkært over, om nu det skulle give en lille fordel til nabokommunen… Det er direkte pinligt. Ethvert argument om, at de to havne ikke er helt samme selskabsform, er ren bullshit og dækker over manglende vilje til at løse det.
Og glem argumentet med klimabelastning at det måske i alt giver lidt flere kilometers landtransport – de samme mennesker, som bruger det argument ved udmærket godt, at halvdelen af Danmarks befolkning bor på Sjælland, hvilket indebærer, at halvdelen af de forbrugsvarer, der indskibes til Aarhus skal transporteres på landevej til hovedstaden.

Altså – få alt, der fylder, støver og lugter osv. væk fra Aarhus og til Grenå, hvor der er masser af areal uden nærliggende boligområder.
Det er næppe heller den store forretning, da det er en stor blanding af meget forskelligt uden volumen.

En ny og moderne plan indeholder selvfølgelig også brug af nyeste teknologi – kraner, containertårne osv.
Jeg er ikke i tvivl om, at havnens medarbejdere er loyale og gode til det, de gør – men det virker temmelig gammeldags og helt ude af trit med nutidig tankegang, blot at kæmpe for maximal areal, i hjertet af en moderne og attraktiv storby og til trods for alle negative miljøkonsekvenser – når man ikke engang kan redegøre for behovet på anden måde end, at ”tiden må vise, hvilke virksomheder, vi kan tiltrække”
Man begriber ikke, at et byråd kan have så svært ved at forstå det – de er ovenikøbet folkevalgte af os selv….
Men problemet er sikkert det samme som nævnt indledningsvist – der er ikke organisatorisk adskillelse mellem byråd og havneledelse.
Hvem tror SF havde været for denne havneudvidelse, hvis ikke et medlem af gruppen havde siddet i bestyrelsen, og dermed var fedtet meget alvorligt ind i gennemførelse af et forældet og forkert projekt ??

Om det er muligt indenfor de nuværende 280 Ha at nå målsætningen om at komme helt til tops i Skandinavien og samtidig afgive nyt yderligere areal til et Aarhus Ø nr 2 kan være svært at bedømme.
Men da containerdelen pr i dag kun fylder under 70 Ha ( altså under 25 % af pladsen ) og da man allerede har 70 % af al dansk containerfragt, bør der være plads nok.

Det er ikke mit ønske at få et Aarhus Ø nr. 2, men det synes helt klart at være den hemmelige plan i byrådet – og alle ved det.
Hvorfor skulle byggematadorerne ellers give meget varme anbefalinger af en havneudvidelse ??
De ved jo godt, at jo mere nyt areal, der lægges til havnen, jo mere bliver der senere at afstå til måske både Aarhus Ø nr. 2 og Aarhus Ø nr. 3.
Jeg synes, det er meget uværdigt, at man ikke lægger sandheden frem for borgerne og samfundet – og det er med til at skabe politikerlede også på lokalt plan.

Sig dog tingene, som de er – og hvis årsagen til ikke at gøre det, er, at det går imod gældende lovgivning at inddrage søterritorium for så bagefter at bruge eksisterende areal til alt andet end havneaktivitet, så glem det.
Det kan godt ske, der ligger meget stor økonomisk interesse heri, men selv Aarhus kommune skal vel holde sig til gældende lovgivning ?

Herfra bliver det et meget kraftigt NEJ TAK til den foreslåede havneudvidelse.

Jeg vil gerne slutteligt sige, at selvom kritikken i dette høringssvar er hård, så er der ingen, der skal tage det personligt – ALLE har lov at have en mening ( selv direktørerne for Arla og Salling Group ), og hvis ellers man holder sig til sandheden og gældende lovgivning har man lov at kæmpe indædt for sin mening.
Alle, der har indgivet høringssvar, fortjener respekt – mon ikke Chefredaktøren for Stiften har mistet al respekt hos en stor del af bladets læsere efter hans heroiske leder, dagen efter Arla og Salling havde indleveret høringssvar ?
Trist at det er kommet dertil, at mange ikke har lyst at stå frem i eget navn.

Lad mig endeligt benytte lejligheden til at opfordret det samlede byråd til at få et kursus i alt vedrørende Miljøkonsekvensrapporter.
Mange politikere tror Cowi har blåstemplet projektet, og de har slet ikke forstået, at Cowi har udfærdiget en rapport, der kun har ét formål – at hjælpe havnen til at få lempet det ønskede projekt igennem.
Man må håbe, de ikke er gået så vidt, at der er fiflet med datagrundlaget.