Uddybning af bassin og sejlrende der klappes (dumpes) ved Fløjlstrup og Mariendal Strande og indvinding af sand fra Moselgrund i Kattegat. Det vil med stor sandsynlighed medføre frigivelse og spredning af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i bugten (TBT), med forringet vandkvalitet og skade af flora og fauna til følge.
- Klapning (dumpning) af 1 mio. m3 sediment/bundfald fra havnebassinet i Hjelm Dyb. Det svarer til 28.000 containere fyldt med slam. Hjelm Dyb rummer et rigt maritimt dyreliv og noget af Kattegats reneste vand. Området har en kraftig strøm og slammet risikerer at blive spredt.
- Opfyldning af havområde som vil medføre ringere badevand i Tangkrogen, der med tiden vil forsumpe i tang og dynd.Trafik

Dette er et kæmpe projekt, hvor enorme mængder jord, grus, sten og byggeaffald i en længere årrække skal transporteres gennem byen i forbindelse med opfyldningen af havet. (Etape 1: 5,6 mio. kubikmeter fyld 2024-2032, Etape 2: 8,0 mio. kubikmeter fyld 2032-2050). Det vil medføre øget støj, trafikale problemer og forurening fra tung transport i byen i mange år.


Økonomi og gennemsigtighed

Hvorfor er havnen så fast besluttet på så dyr en løsning. Havnen har meldt ud at udvidelsen ikke skal finansieres af skatteborgerne, men af havnen selv, som vil finansiere det gennem lån. Havnen anslår at projektet vil koste kr. 2,5 - 3 mia. Hvis Borgmesteren og formanden for Havnen, der begge er Jacob Bundsgaard, har en plan om af finansiere Havnens projekt med skatteborgernes penge, mod gamle havnearealer til bebyggelse, er det forkasteligt, at det skal skjules for borgerne og offentligheden.


Byens DNA

Det er en beslutning, der vil forandre Aarhus for altid. Skal vil være byen i bugten eller industrihavnen Aarhus. Vi er en universitetsby med masser af kloge hoveder, der ville kunne bidrage med teknologiske og organisatoriske løsninger, der er mere effektive, billigere og langt mere klimavenlige. Andre havne optimerer pladsen vha. Dry ports og containertårne. Der er også mulighed for specialisering i samarbejde med andre havne, f.eks. Grenå havn, der også er en del af Business Region Aarhus samarbejdet. Aarhus Havn har desuden de sidste 10 år solgt 60 ha havnearealer fra og huser en lang række virksomheder, der ikke har havnerelateret aktivitet.
Når man samtidig vil dumpe gammel havnebundfald med højt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i havet, viser det med alt tydelighed at de lever i en helt anden tidsalder, nok en tidsalder, der hørte de store industrihavne til.

Klima: Udvidelsen vil udlede 170.000 tons CO2. Udover det risikerer CO2-lagrende ålegræsbanker at gå til i slam, hvilket vil medføre en højere udledning. Dette område er i øvrigt ikke undersøgt! Vi går fra en tidsalder, hvor økonomisk vækst har været drevet af merforbrug til en bæredygtig tidsalder. Det harmonerer udvidelsen på ingen måder med!

Arbejdspladser går tabt.

Man hører ofte havnens og borgmesterens argumenter om at det vil give flere arbejdspladser, men hvis dette projekt skal gennemføres sideløbende med Marselis-tunnelen, så betyder der 450 lastbiler med jord og byggeaffald mere i døgnet. Det rammer ikke kun havnen men hele byen samt E45. I en by med dårlig infrastruktur om veje med masser af kø, vil dette blot være en forværring. Man risikerer at arbejdspladsser flytter til byer med bedre infrastruktur. Sidst men måske vigtigst, kan det også betyde fraflytning fra byen. Hvem vil bo i en by med store trafikale problemer, og tung transport gennem byen, hvor rekreative områder som Tangkrogen forsvinder samt udsigten ud over havet og Mols. Sidste år havde byen en negativ vækst på 1.200 mennesker. Måske man skulle fokusere på vækst ved at gøre Aarhus til et attraktivt sted at bo for mennesker!