Gå til hovedindhold
Miljøkonsekvensvurdering - Udvidelse af Aarhus Havn (Yderhavnen)

Stop havneudvidelsen

Konsekvenserne for klima og miljø er ikke undersøgt godt nok.
Danmark er i gang med en kæmpe omstilling, der skal føre til en meget betydelig reduktion af CO2-udledning i fremtiden. Aarhus byråd har endda vedtaget et mål om at være CO2-neutral som geografisk område i 2030. Det harmonerer dårligt med de skitserede planer om udvidelse af havnen. Både i forhold til udledningerne fra den meget omfattende anlægsproces og i forhold til de øgede udledninger fra den stigende transport af gods til og fra havnen. Det er ikke i tilstrækkelig grad belyst, hvordan man vil sikre, at udvidelsen af havnen ikke vil medføre en øget udledning af CO2.

Der er en reel risiko for skade på miljøet.
I forbindelse med havneudvidelsen skal der dumpes meget store mængder slam i Hjelms Dyb og ved Fløjstrup Strand. VVM-rapporterne kan ikke entydigt konkludere, at denne ”klapning” ikke vil beskadige et i forvejen skrøbeligt havmiljø. Der er bl.a. en risiko for at tungmetaller, som er ophobet i bundslam tæt på havnen, frigives, når slammen graves op og ”klappes” andre steder. Der er ikke givet garanti for at uønskede stoffer ikke vil sprede sig over store områder alt efter strømforholdene.
Det er ikke ualmindeligt at der er fejl og mangler i rapporterne fra COWI. Hvordan kan vi vide at vi ikke kommer til at stå midt i en miljøkatastrofe, på baggrund af regnefejl og udeladelser i VVM-rapporterne?

Hvorfor er der ikke redegjort for klimapåvirkningen, både fra anlæggelsen af havnen og driften af havnen fremover? Hvorfor er der ingen garantier for, at havneudvidelsen ikke skader miljøet? Hvorfor er naturværdierne ikke opgjort selvstændigt som et væsentligt punkt i analyserne og argumenterne omkring havneudvidelsen?

de bedste hilsener fra Mætte Møller Holt
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mætte Møller Holt

Indsendt

11/03/2022 22:41

Sagsnummer

HS7505042

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H406

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00

Ole Gregor på 4185 9889

Anne Haarmark (jordtip) på 2920 8166

Søren Sloth Lave på 4185 9841