MILJØKONSEKVENSVURDERING – UDVIDELSE AF AARHUS HAVN (YDERHAVNEN)
Til rette vedkommende
Jeg er oprigtig bekymret på min by, mine børn og fremtidens vegne ved udsigten til den nye havneudvidelse af flere grunde, som jeg herved ønsker at give høring på:
1) DUMPNING AF SLAM V/ FJØLSTRUP OG MARIENDAL STRANDE
Udsigten til at der i en nær fremtid kan blive dumpet massive og ødelæggende mængder m3 sediment og bundfald pga. uddybning af bassin og havneområde i Aarhus.
- Hvordan vil man garantere at dumpning af disse sedimenter/slammet ikke frigiver et øget indhold af tungmetaller og skadelige stoffer til stor ødelæggelse for vandmiljø og borgeres sundhed?
-hvorfor tænkes der ikke i alternative løsninger på landjorden hvor opfyldning af ikke grundvandskritiske områder (det være sig en grusgrav eller lignende) kan være arvtager for sedimenterne?
2) FORRRINGET VANDKVALITIET OG LIVSKVALITET FOR ET AF BYENS MEST SKATTEDE OMRÅDER V/ TANGKROGEN
Ligeledes udgør udgravningen og bebyggelsen en fare for vandkvaliteten i et af de områder, som elskes og anvendes af byens borgere i hobetal hver dag året rundt.
Den forringede badevandskvalitet er et problem der taler sit eget tydelige sprog i en by der tager sine borgeres og den bynære natur og trivsel seriøst.
Men samtidig er det område med stor kulturel kapital, som netop er blevet fremhævet for sin særegenhed ved en bekostelig udbygning af Den Blå Promenade ved Marselisborg Havn forrige år og som i flere år har været afsæt for store begivenheder som Sculpture By The Sea og Triennale fra kulturhovedstaden 2017. Det er svært at se lignende kulturbegivenheder, der tager afsæt i kystens liv, i en fremtid hvor kystens vandkvalitet er under yderligere massivt pres.
Kære beslutningstagere - tænk jer for Guds skyld om før I tager en irreversibel beslutning til skade for fremtidens aarhusianere.